onsdag den 31. juli 2013

Hej København.


Sååååå.. Er vi hjemme i Københavnstrub igen - og hvor er det bare skønt at være hjemme igen. Ude godt, hjemme bedst som man jo siger.

Det var rart med lidt ferie, og landlige omgivelser. Jeg havde brug for luft og det fik jeg så også. Og min fuglefobi er ikke forsvundet, men jeg fik da rørt ved to araer og en nymfeparakit - så der er altså sket fremskridt på den front. Den ene papegøje fik sågar kaldt kærestemanden for en "lorte abe" - så helt humor forladte er fugle altså heller ikke.

Jeg er træt og dette indlæg er roddet. Så jeg smutter i seng. Sov godt.

torsdag den 18. juli 2013

Hej Lolland.

Vi ankom til Lolland i nat, hvor vi de næste 10 dage skal passe hus og dyr. Så det skal nok blive sjovt, udover vi selv har hund og leguan med, skal vi tage os af 3 styks hunde, seks papegøjer og en hel masse småfugle.

Jeg er ikke i tvivl om at det nok skal blive hyggeligt, men mit mod bliver godt nok sat på prøve, for er der noget her i livet Jeg frygter mere end edderkopper så er det fugle. Jeg er ikke bare almindeligt bange for fugle. Jeg er helt irrationelt bange for dem. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at enhver fugl bare venter på at de får muligheden for at flænse mig ned næb og klør. Det er måden de kigger på mig på og deres sleske kropssprog. 

Så ti dage med araer, og andre store fugle. Puha. Jeg håber at jeg overlever.

lørdag den 13. juli 2013

Dah'. Blogger-app.

Kærestemanden, Tinka og jeg skal snart en tur på landet og jeg ved jo at det er ude på landet hvor det sker. Derfor tænker jeg også at der burde være nogle blogindlæg at samle der, så derfor hentede jeg bloggers app til telefonen, så jeg kunne være lidt på forkant hvis der skulle gå hen og ske et eller andet mens vi er afsted.

Dog er jeg slet ikke imponeret - for jeg kan faktisk slet ikke bruge appen, jeg kan i hvert fald ikke finde ud af det, idet at min blog ikke er tilknyttet samme email adresse som min telefon er. Og derfor mener den slet ikke at jeg må komme ind på hverken selve appen eller bloggen den vej igennem. Det er vel ikke så unormalt igen at have forskellige emails til forskellige formål?

Er der nogle kloge hoveder der kender løsningen på problemet, så kom lige med den?

mandag den 8. juli 2013

Uskyldigheden selv.. Eller ikke.


Og så gik man og troede at lommer var et godt gemmested til godbidder. Men Tinka narre man ikke så let.

søndag den 7. juli 2013

Veninde-hygge.


I de sidste par måneder har jeg nok isoleret mig en del - og derfor ikke rigtig set nogle folk. Det er ikke fordi jeg har haft det skidt, overskudet har bare næsten ikke været til stede. Men igår holdt en af tøserne hyggefødselsdag og så var jeg jo nødt til at socialisere mig lidt. Og det var da nok det bedste jeg kunne have gjord for mig selv. For jeg savner jo mine tøser. Jeg savner at være mig - og nyde livet med de få mennesker jeg virkelig holder af og stoler på. Så i fremtiden så må jeg altså se at komme lidt mere ud.

Vi var bare tre tøser, en masse sushi, pandekager og cosmos. Men det var også nok, jeg havde det fantastisk.

tirsdag den 2. juli 2013

Øl, fisse og hornmusik, nej tak.

Jeg vil bare sige... FUCKING god Roskilde til jer der er afsted.

Jeg er dog ikke selv misundelig - mine Roskilde-dage er forbi for mange år siden, på trods af nogle fede festvialer er jeg blevet for gammel, snerpet og kedelig. Hvis jeg endelig skal på camping så bliver det altså på en campingplads af den gamle skole, med hoppepude og matchende bøllehat, for så gammel er jeg åbenbart blevet. Men nok om mig. God festval - giv den gas og drik lige en øl fra mig af.

lørdag den 29. juni 2013

Fuck the system.. Lidt.

Det blev ikke til nogen ny mobil eller en forsinket fødselsdagsgave til kæresten i denne omgang. Sagen er nemlig den at jeg efter en times ventetid i banken igår måtte sande at jeg havde modtaget en kontanthjælp på den nette sum af 12 danske kroner - og det får man altså hverken meget mobil eller gave for.

Efter en masse banden og svovlen og andet grimt sprog på åben gade måtte jeg selvfølgelig til bundt i hvad der dog var gået galt - så jeg ringede til ydelses service der ikke var til nogen hjælp overhovedet ud over de kunne viderestille mit opkald til k-kassen - som i øvrigt var umulige at komme igennem til, uden diverse fejl på linjen. Og jeg kan lige så godt være ærlig, min tålmodighed var på daværende tidspunkt lav. Men efter mange forsøg og lang ventetid kom jeg endelig igennem og den søde dame fortalte mig problemet.

Jeg var åbenbart ude blevet fra en samtale i slutningen af maj - hvilket selvfølgelig er beklageligt, men efter lidt snak frem og tilbage viste det sig at jobcentret slet ikke havde sendt en indkaldelse ud til mig omkring det møde, og så er det jo lidt svært for mig at møde op.

Heldigvis bliver resten af mine penge sat ind på min konto på tirsdag - da det jo egentlig ikke var min fejl. Og det er jeg selvfølgelig glad for. Men det ændre jo stadig ikke på at jeg stadig skal betale mine regninger, have mad på bordet indtil da og jeg er ret afhængig af noget medicin som jeg ikke har råd til at købe. Så lidt noget lort er det alligevel. Og jeg må indrømme humøret er ret langt nede - især da det langt fra er første gang at der er bøvl med min udbetaling fra kommunen af.

torsdag den 27. juni 2013

Nurh.


Tyvstjålet fra cyberspace, men det er da for sødt. Sov godt.

Hurra. Og dårlig samvittighed.

Nu er klokken over 00.00 og det betyder at min kæreste har fødselsdag - så hurra hurra og tillykke til ham. Problemet er bare at jeg føler mig som en rigtig lorte kæreste, en rigtig lort med øre. Økonomien er virkelig stram i denne måned pga. vi jo har købt Tinka og fordi vi ellers bare har brugt for mange penge - og det er vores begges skyld. Men det betyder så også at jeg ingen gave har og jeg heller ikke har råd til at invitere ham ud.
Vi har snakket om det, og han forstår det godt - og han har det mere end fint med det. Det har jeg bare ikke - jeg vil jo gerne være den der herre overskuds-agtige kæreste der bare kan det hele, eller i hvert fald bare kan give sin kæreste lidt materielle goder på hans fucking fødselsdag. Men det kan jeg ikke.

Nu er jeg jo selv typen der går herre-mega-meget op i min fødselsdag, og jeg ville tude og skabe mig som et lille barn hvis det var mig der skulle side og lave det sædvanlige uden en gave på min fødselsdag, det ville være en katastrofe. Derfor gør det ondt i mit lille hjerte at jeg ikke kan give min kærestemand hvad jeg selv forlanger. Min kæreste går nu slet ikke lige så meget op i det der fødselsdag som jeg, og derfor tager han det som sagt med ro - han er jo en voksen mand på 35 år. Men alligevel, jeg forstår det ikke. Og jeg begriber det ikke. Så jeg må gå i seng med en sort samvittighed og se frem til der kommer penge på fredag, så jeg kan købe ham noget overdrevent sejt!

tirsdag den 18. juni 2013

Sommer.

Danskerne elsker at snakke om vejret - både i regn, slud og sol. Og det samme gør jeg, så nu vil jeg igen igen skrive lidt om vejret.

Solen skinner og himlen er næsten skyfri, og vejrprofeterne spår at det kun bliver varmere de næste mange dage, så sommeren er for alvor skudt i gang i det danske land. Og hvor var det dog på tide, og hvor har jeg dog ventet længe på det. Jeg kan faktisk slet ikke få armene ned.
Længe har jeg rendt rundt med tanker om hvordan jeg bedst muligt vil bruge tiden i denne varme, og det største krav har været at den i hvert fald skulle bruges udendørs - men det meste andet har jeg egentlig glemt. Selvfølgelig skal jeg grille, mere end jeg allerede nu har gjord. Selvfølgelig skal jeg på stranden og selvfølgelig skal jeg ud og spise verdens største is.
Men så går den også i stå der! For hvad laver man egentlig ellers om sommeren der ikke indebære vild druk og party - og som selvfølgelig er hvalpe-venligt? Jeg aner det virkelig ikke.

Så mennesker derude - hvordan udnytter man bedst mulig den danske sommer, når nu man bor i København? Alle forslag modtages med kyshånd!