fredag den 31. august 2012

Køkulturen der forsvandt.. IGEN!

Der findes rigtig utrolig mange irriterende typer i denne verden, så hvis jeg skulle lave en liste ville jeg aldrig blive færdig - så det lader jeg vær med for alles skyld. Men der er dog en type mennesker der irriterer mig en lille smule mere end de andre - og sådan en type mødte jeg i banken idag!

Vi snakker selvfølgelig om den type mennesker der syntes at deres tasker skal sidde bedre end andre mennesker. Bevares, jeg kan da også godt lade min taske sidde godt på et sæde i det offentlige hvis jeg spotter at der er flere tomme sæder end der er folk - Men sidder jeg i en bank og kan tælle mig til at der er ti siddepladser og over 30 mennesker der venter - jamen så må min taske altså nøjes med at sidde på mit skød eller på gulvet, men mon ikke også den godt kan tåle det?
Det kunne damen i bankens taske åbenbart ikke, på trods af banken var fyldt med gamle, handicappede og børn så så meget som overvejede hun ikke at gøre plads til andre end hende og hendes (desuden rigtig grimme) taske - Så gangbesværede måtte altså leve med at stå op og vente i ualmindelig langtid - for Danske Bank havde da besluttet at på lønningsdag er det kun nødvendigt at have 2 ud af 5 kasser åbne - Folk har jo åbenbart god tid.

En tommel ned til tasker med luksus-vaner og Danske Bank.


onsdag den 29. august 2012

Jorden kalder..

I  weekenden var jeg så "heldig" endnu engang at få stjålet min mobil telefon. Og jeg har atter måtte indse hvor meget sådan en lille dims kan påvirke ens hver dag!
Jeg trives ikke så godt med ikke at kunne ringe og sms'e - på trods af det ikke er noget jeg benytter mig af så ofte så dukker behovet op konstant så snart jeg ikke kan - Pludselig er det bare vildt vigtigt at vide hvordan folk har det, skrive en sød sms til en jeg ikke har snakket med længe osv.

Men det værste er ikke det at mangle mobilen, det værste er hvad der ligger på mobilen - f.eks. alle de numre jeg har mistet, som jeg måske aldrig for tilbage igen - det er jo ikke alle der har facebook, alle man løber ind i på gaden, ja det gør ondt at vide at der nok er nogle jeg aldrig kommer til at snakke med igen!

Derudover så er alle mine billeder i en fremmed persons hænder - og jeg aner ikke hvilke billeder der ligger på, om der evt. ligger billeder af mig i meget lidt tøj, fra skumle vinkler, i mærkeligt lys - taget for at tjekke i hvilken stilling og med i hvilket lys jeg ser tykkest ud (indrøm det girls, det gør vi alle). Billeder som ingen nogensinde skulle se.

Og så er der jo alle spillene der er gået tabt, som jeg aldrig bliver færdig med, fordi jeg er nået til level 10.000 og ikke magter at starte forfra med - det er da også lidt et tab.

Så nu skal jeg igang med at finde mig en lækker lavbudget mobil der stadig kan det hele - hvilket er svært at finde. Så hvis nogen har et forslag så sig endelig til.

fredag den 24. august 2012

Billeder og Opdate.


Det var så billederne. :D

Og så til opdateringen af mit liv. 
Sommeren er ved at være gået, og jeg skulle have brugt den på det der arbejdsprøvning - Hvilket jeg også gik i gang med. 2 gange om ugen skulle jeg møde op på noget der mindede om en produktions skole for tosser med folk i alle aldere, former og figurer. Der skulle jeg så bruge tiden på at lære fotoshoppens store'store verden, hvilket nok var det værste jeg kunne gå i gang med - for det kræver altså koncentration og kreativitet, to ting jeg bestemt ikke besidder. Så tiden blev brugt på at bande, svovle, kæderyge smøger og dansk rap på telefonen.
 Om det gik godt, det kan overhovedet ikke diskuteres - det gik elendigt! Jeg har dog ikke fået svar fra hvad kommunen syntes og hvad der videre skal ske, men jeg venter i spænding.

Min sommer er gået med en masse elendighed, og snak omkring indlæggelse - der dog endte ud i at jeg bare i uger ikke måtte være alene - noget af det mest ydmygende jeg længe har været udsat for - dog har min mor og kæreste været fantastiske i den periode.

Ja ok. Det blev ikke den mest positive omgang. Men fremtiden skal nok byde på nogle langt mere positive inputs.

Im Back!

Tjaaa. Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg droppede det her blogger noget - for jeg føler faktisk stadig jeg har en masse tanker uden idhold at byde på - Siden april har jeg stadig tænkt, lavet ligegyldige ting, taget en masse mindre heldige billeder, været en del af systemet og hvad der ellers høre til i en blog om helt og aldeles ingenting.

Så nu er jeg altså tilbage - og det vil jeg fejre med ændringer i designet på bloggen, en opdate, billeder og nogle nye indlæg. Det skal nok blive godt. :)