lørdag den 29. juni 2013

Fuck the system.. Lidt.

Det blev ikke til nogen ny mobil eller en forsinket fødselsdagsgave til kæresten i denne omgang. Sagen er nemlig den at jeg efter en times ventetid i banken igår måtte sande at jeg havde modtaget en kontanthjælp på den nette sum af 12 danske kroner - og det får man altså hverken meget mobil eller gave for.

Efter en masse banden og svovlen og andet grimt sprog på åben gade måtte jeg selvfølgelig til bundt i hvad der dog var gået galt - så jeg ringede til ydelses service der ikke var til nogen hjælp overhovedet ud over de kunne viderestille mit opkald til k-kassen - som i øvrigt var umulige at komme igennem til, uden diverse fejl på linjen. Og jeg kan lige så godt være ærlig, min tålmodighed var på daværende tidspunkt lav. Men efter mange forsøg og lang ventetid kom jeg endelig igennem og den søde dame fortalte mig problemet.

Jeg var åbenbart ude blevet fra en samtale i slutningen af maj - hvilket selvfølgelig er beklageligt, men efter lidt snak frem og tilbage viste det sig at jobcentret slet ikke havde sendt en indkaldelse ud til mig omkring det møde, og så er det jo lidt svært for mig at møde op.

Heldigvis bliver resten af mine penge sat ind på min konto på tirsdag - da det jo egentlig ikke var min fejl. Og det er jeg selvfølgelig glad for. Men det ændre jo stadig ikke på at jeg stadig skal betale mine regninger, have mad på bordet indtil da og jeg er ret afhængig af noget medicin som jeg ikke har råd til at købe. Så lidt noget lort er det alligevel. Og jeg må indrømme humøret er ret langt nede - især da det langt fra er første gang at der er bøvl med min udbetaling fra kommunen af.

torsdag den 27. juni 2013

Nurh.


Tyvstjålet fra cyberspace, men det er da for sødt. Sov godt.

Hurra. Og dårlig samvittighed.

Nu er klokken over 00.00 og det betyder at min kæreste har fødselsdag - så hurra hurra og tillykke til ham. Problemet er bare at jeg føler mig som en rigtig lorte kæreste, en rigtig lort med øre. Økonomien er virkelig stram i denne måned pga. vi jo har købt Tinka og fordi vi ellers bare har brugt for mange penge - og det er vores begges skyld. Men det betyder så også at jeg ingen gave har og jeg heller ikke har råd til at invitere ham ud.
Vi har snakket om det, og han forstår det godt - og han har det mere end fint med det. Det har jeg bare ikke - jeg vil jo gerne være den der herre overskuds-agtige kæreste der bare kan det hele, eller i hvert fald bare kan give sin kæreste lidt materielle goder på hans fucking fødselsdag. Men det kan jeg ikke.

Nu er jeg jo selv typen der går herre-mega-meget op i min fødselsdag, og jeg ville tude og skabe mig som et lille barn hvis det var mig der skulle side og lave det sædvanlige uden en gave på min fødselsdag, det ville være en katastrofe. Derfor gør det ondt i mit lille hjerte at jeg ikke kan give min kærestemand hvad jeg selv forlanger. Min kæreste går nu slet ikke lige så meget op i det der fødselsdag som jeg, og derfor tager han det som sagt med ro - han er jo en voksen mand på 35 år. Men alligevel, jeg forstår det ikke. Og jeg begriber det ikke. Så jeg må gå i seng med en sort samvittighed og se frem til der kommer penge på fredag, så jeg kan købe ham noget overdrevent sejt!

tirsdag den 18. juni 2013

Sommer.

Danskerne elsker at snakke om vejret - både i regn, slud og sol. Og det samme gør jeg, så nu vil jeg igen igen skrive lidt om vejret.

Solen skinner og himlen er næsten skyfri, og vejrprofeterne spår at det kun bliver varmere de næste mange dage, så sommeren er for alvor skudt i gang i det danske land. Og hvor var det dog på tide, og hvor har jeg dog ventet længe på det. Jeg kan faktisk slet ikke få armene ned.
Længe har jeg rendt rundt med tanker om hvordan jeg bedst muligt vil bruge tiden i denne varme, og det største krav har været at den i hvert fald skulle bruges udendørs - men det meste andet har jeg egentlig glemt. Selvfølgelig skal jeg grille, mere end jeg allerede nu har gjord. Selvfølgelig skal jeg på stranden og selvfølgelig skal jeg ud og spise verdens største is.
Men så går den også i stå der! For hvad laver man egentlig ellers om sommeren der ikke indebære vild druk og party - og som selvfølgelig er hvalpe-venligt? Jeg aner det virkelig ikke.

Så mennesker derude - hvordan udnytter man bedst mulig den danske sommer, når nu man bor i København? Alle forslag modtages med kyshånd!

onsdag den 12. juni 2013

Hund. Og ingen mobil.

Livet som hundejer er altså skønt, og jeg kan slet ikke få hænderne ned over hvor skøn lille Tinka egentlig er. Hun har virkelig alt hvad en lille bull terrier skal have i sig, hun er lidt en klovn, fræk, opmærksomheds søgende, en rigtig puttegris og glad for alle mennesker. Hun er fantastisk.

Egentlig har jeg aller mest lyst til bare at dele en masse billeder her på bloggen, men min telefon (som ellers er mit eneste kamera) er pist forsvundet - og eftersom den er slukket kommer den nok ikke tilbage igen. Så billeder slipper i for i denne omgang.
Selvom jeg kun har undværret telefonen siden i mandags så er jeg allerede ved at gå til af rastløshed, da min telefon trods alt er det medie jeg bruger mest til både kontakt og underholdning.
Jeg har godt nok svært ved at falde i søvn uden lige at kunne tjekke Instagram og stige nogle levels i div. spil.

Desværre er pengene ikke så store til gak og gøgl når nu vi har fået hvalp i huset, så jeg har svært ved at finde det økonomiske overskud til at købe en ny telefon - øv. Men derfor har jeg da stadig kigget lidt, og håbet på der pludselig kommer nogen og vil låne mig en sjat penge.
Egentlig så er jeg helt forelsket i Samsung Galaxi Note II, men da den er langt over mit budget, har jeg måtte søge lidt billigere - og blevet enig med mig selv i at min næste telefon altså bliver Sony Xperia J ST26i, som kan fås i elgiganten til 1.299 kroner.

søndag den 9. juni 2013

Blog om Bloggen.

Jeg har egentlig altid sagt at denne blog var udelukkende for min egen skyld, fordi at jeg synes den er hyggelig at have - og at jeg derfor ikke gik så meget op i om der egentlig var nogle der læste med eller ej, og det er da til dels også rigtig nok. Jeg blogger fordi jeg syntes det er hyggeligt og jeg er egentlig ret ligeglad med om andre mennesker finder min blog spændende.

Men, alligevel er der en lille snært af løgn i det jeg har skrevet ovenover - for jeg har faktisk en lille drøm i maven om at bloggen en dag vil få lidt flere faste læsere, og det er der en grund til: Jeg elsker at få, jeg elsker at give og jeg elsker konkurrencer, og derfor kunne jeg godt tænke mig en dag at afholde min helt egen give away, hvor jeg selv bestemmer vilkårende og hvor jeg selv vælger gaven, selvfølgelig med temaet "uden indhold" - som f.eks. kunne være en flot og fancy beholder, dog uden indhold.
Dog syntes jeg at det ville være jævnt kedeligt at holde sådan en konkurrence uden deltagere, så hvis det en dag skulle blive aktuelt, så bliver det altså først når jeg har lidt flere faste læsere end mine nuværende 14.

fredag den 7. juni 2013

Min hemmelighed er:

At min kæreste og jeg har fået hund! En sød lille Bull Terrier-hvalp på 4 måneder. Og hun er altså en skøn lille dame. Vi hentede hende i onsdags, og jeg kan allerede mærke at der er en masse personlighed gemt i hende. Hun hedder forresten Tinka, og så lige et billede:

onsdag den 5. juni 2013

Så deeet..

*Muha* Jeg har en hemmelighed, en god en af slagsen endda. Og jeg har tænkt mig at offentliggøre den på bloggen i løbet af ugen..

tirsdag den 4. juni 2013

Top 10 Apps.

  • 10. eTilbudsavis fordi der er penge at spare, når man altid ved hvor de ting man skal bruge er billigst.
  • 9. 4 Pics 1 Wrong bare for underholdningens skyld.
  • 8. Den Danske Ordbog, indrømmet jeg bruger den ikke så meget. Men det er nu meget smart altid at have en ordbog ved hånden.
  • 7. DBA ville jeg meget nødig undværre. Nogengange kan det bare bedst betale sig at købe brugt og så elsker jeg at kigge på dyr jeg godt kunne tænke mig at købe (selv-pineri, i know) og jeg elsker det også når jeg er på farten. 
  • 6. Facebook, bare fordi jeg er lidt små afhængig af facebook.
  • 5. Coin Dozer indrømmer jeg gerne er totalt stenet og egentlig pisse kedeligt. Men jeg er blevet hooked og kan slet ikke lade være med at spille det.
  • 4. Xday fordi jeg elsker at tælle ned til ting - så det er smart med en app der gør det for mig. F.eks. er der idag 109 dage til min fødselsdag. Det ville jeg ikke vide uden Xday. Den kan sågar også bruges hvis man gerne vil vide hvor langtid der er gået siden en begivenhed.
  • 3. Dagens App er en skøn app fordi den hver dag tilbyder at man kan hente en app der normalt koster penge, gratis. Det er dog langt fra hver gang den app de tilbyder falder i min interesse men så kan jeg jo bare lade være med at hente den. Billig, mere, GRATIS.
  • 2. Instagram fordi jeg elsker at dele mine billeder og kigge på andres. Og det er Instagram jo genialt til.
  • 1. Spotify er helt klart min yndlings, fordi jeg elsker musik og det bare er lækkert altid at have mine yndling playlister ved hånden, uanset om jeg er hjemme, på farten eller bare lige er nede og handle. Jeg syntes de har et bredt udvalg af musik, selvom der selvfølgelig findes mange numre som ikke er på deres lager.