Så er der sgu valg igen. Og for første gang i mit liv vil jeg være voksen og stemme (det undlod jeg jo sidste gang, fy skamme)! Nu er spørgsmålet, hvem skal man stemme på? Jeg bryder mig jo egentlig ikke synderligt meget om nogle af dem, jeg syntes mest af alt bare de er fjollede og opføre sig som en flok børnehavebørn der ikke får deres vilje.
En ting er sikkert, jeg stemmer rødt. Ligesom min søde mor siger jeg skal, det kan nu bedst betale sig for sådan en bistands-bums som mig, dog er jeg ikke så glad for alle deres forbud og påbud, hvad er der i vejen for sund (eller usund) fornuft? Er jeg den eneste der IKKE syntes vandpiber er usympatiske?
Egentlig syntes jeg hende der Pia er lidt cool! Hun siger da tingene som hun mener dem, og så kan hun godt lide dyr ligesom mig, jeg er overbevist om at hun har tænkt sig at give hvad hun lover, og det er da en fordel at være troværdig! Dog er hun alt for fremmedfjendsk til mig. Desværre frastøder hun mig mere end hun tiltaler mig. Men sjov det er hun altså, og så får hun lige et plus point fra mig for altid samme funky frisure!
Som i nok kan fornemme, aner jeg ikke synderligt meget om politik, og måske er det ikke så ansvarligt at de i sin tid gav mig stemmeret, men nu vil jeg stemme, for jeg VIL brokke mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar