Så skete det igen.. igen. I fredags drak jeg mig fuld og mistede min mobil telefon, og det i sig selv var slemt nok da jeg jo mistede mine kontakter OG skulle betale for et nyt sim-kort, men det er ikke det var ikke det værste, nej jeg brugte også min mobil som computer da den bærbare jeg havde stående hos Hr. Kæreste netop var gået i stykker. Så her sad man et par dage uden kontakt med omverden, ur og sit daglige fix af woman-debatten, og Hr. Kæreste er jo ude af landet så der var ingen hjælp at hente der. Tsk.
Så selvfølgelig skulle der jo gøres noget, jeg måtte tage sagen i egenhånd og hente min stationære computer. Og i tænker lige nu "hvor svært kan det være?" og svaret er SVÆRT! Allerede da jeg skal med toget går det i den gale retning, DSB var jo logisk nok ved at ordne et eller andet på Østerport St. der jo klart nok ændrede alt hvad der hed køreplan, men hey, det er DSB så hvad mere kunne man forvente. Men efter lange ventetider kommer jeg da frem til computeren og putter den ned i en sort sæk men må erkende at den sæk altså ikke holder hele vejen til Nordvest. Hvad gør man så? Man tænker små kriminelt (Jeps, desperate situationer kræver desperate handlinger) så jeg går på jagt efter en indkøbsvogn jeg kan "låne", og jeg finder faktisk en i forvejen stjålet en, og får så pakket computeren ned i den. Ud over pinligheden af at vade rundt med en indkøbsvogn fyldt med sort sæk, så går turen ned til stationen fint, og toget kommer.
Desværre har jeg overvurderet min styrke og må erkende at jeg kan ikke få vognen op i toget uden hjælp, og hjælpende hænder måtte jeg se langt efter! Jeg måtte vente på næste tog, og bruge tiden på at finde en løsning. Det ender så med at jeg måtte bestikke en tigger med mine små-penge for en fidus til at få vognen løftet som ene kvinde. Hvis i en dag står i et lignende problem, så blive vognen lettere at vippe op hvis man lige placere en fod på stangen over baghjulende! Endelig kom jeg med toget.
Da jeg når til Bispebjerg St. virker elevatoren selvfølgelig ikke, grundet oversvømmelsen i juli. Jeg skal altså have vognen op af trapperne, og her virker vippe teknikken altså ikke. Jeg ser der står nogle store stærke mænd på perronen og prøvede at se så hjælpeløs ud som overhovedet muligt, men lige lidt hjalp det. Til sidst måtte jeg gå hen og trygge desperat på knappen til elevatoren i håb om den skiftede mening og virkede - der kom der to piger på omkring 16 år, og fortalte mig at elevatoren altså ikke virkede, og jeg måte indrømme "det ved jeg altså godt", og så skete det uventede - de tilbød mig at hjælpe med at bære den op af trapperne. Teenage-tøser kan faktisk godt være flinke. Op kommer vognen og resten af turen går smertefrit.
Det var en hård tur, og ryggen gør ondt efter alle anstrengelserne, men det er helt klart det værd. Jeg elsker dig computer <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar