Ja, i går var ikke min yndlingsdag - meget kan man sige om psykiske lidelser og den medicin der ofte medfølger, men det værste er nu den årlige blodprøve, jaja, det er da smart at de kan tjekke om man måske er tæt på et hjertestop eller lignende, men er det ikke på tide at vi finder en ny lidt mindre ondskabsfuld metode?
Jeg ved godt jeg pylre, og det er dumt at jeg som 23årig stadig skal have min mor med ind og få taget blodprøve og at jeg er på grådens rand lige så snart jeg ser nålen, men kan nogle af os komme uden om at det ikke ligefrem er lykken at lade en fuldstændig fremmed stikke nåle i sig? Nej vel?.
Da jeg var lille var jeg indlagt på hospitalet med en ret sjælden blodsygdom i benene som oftest kun rammer drenge, jeg har selvfølgelig glem hvad hedder - men i den forbindelse skulle jeg have taget en masse blodprøver, og man må sige at jeg gav sygeplejerskerne kamp til stregen, det kunne tage næsten en hel nat for dem at få lokket/tvunget mig til at lade mig stikke - for jeg græd, og sprællede og skreg "FORSVIND I BLODPROPPER!!!" indrømmet jeg tror ikke jeg vidste hvad blodpropper var, men jeg kom da ud med mit budskab.
Jeg tror det pga. af denne oplevelse der er skyld i at jeg har så irationelt et forhold til blodprøver - men nu kan jeg da trøste mig selv med at der er et helt år til næste gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar