Jeg føler mig gammel når..

.. Jeg en hel weekend bare ikke magter byen!

Nu er det ikke fordi at jeg normalt er i byen hver weekend længere, men jeg plejer altså normalt at være rimelig let at lokke med i byen, hvis man da bare presser en lille bitte smule, men sådan skulle det ikke være denne weekend. Folk har ringet, folk har smset, folk har lokket og folk har presset og alligevel har jeg hverken været i byen denne weekend overhovedet - simpelthen pga. ting som "Jeg skal tideligt op", "Jeg har ingen penge" og "Jeg magter det bare ikke". Ja, ting der normalt slet ikke er noget problem.
Og jeg føler lidt det er et skridt imod at blive rigtig voksen. Eller mere voksen, eller et eller andet i den stil. For jeg er nu ikke specielt voksen, og gør egentlig ikke rigtigt voksne ting - Men jeg er i hvert fald ikke helt så meget en snotunge mere, som jeg har været.
- Om det er en god ting? Ja, det må tiden vise.

Undskyld..

Jeg dropper mine udfordringer - mine indlæg bliver nok lidt fraværende og negative det næste stykke tid, hvis jeg da overhovedet kan overskue min blog nu her.

Uden at sige for meget er der en del bekymringer i min familie lige fortiden, da ham der er hoppet i Limfjorden og er forsvundet er et familie medlem af mig. Og derudover går ellers heller ikke så godt.

Så.. Bær over med mig...

Bedre sent end aldrig.

Når man er bistands bums, skal man jo en tur på jobcentret hver 3. måned for lige at sige "Hej, jeg er i landet, hej hej." Og det troede jeg så jeg skulle i går, men det viste sig at det var langt fra målet med mødet - Mødet gik nemlig ud på at jeg langt om længe skal i arbejdsprøvning i forbindelse med søgning af førtidspension.
Så ja, det er vel egentlig meget godt, for det er jo det jeg efterhånden har ventet på i 5 år, men nu når det er lige om hjørnet så bliver jeg altså en smule (læs: meget) nervøs, for hvad skal jeg lave? Hvor mange timer om dagen? Hvad forventer de af mig? Hvad tid skal jeg op om morgenen? Ja, der er mange spørgsmål jeg ikke kender svaret på i den forbindelse.
Jeg vil godt indrømme at jeg er lidt af et vanemenneske, jeg er ikke god til at håndtere forandringer - mit liv er bedst når alting er som det plejer - problemet er bare, jeg syntes ALDRIG mit liv er som det plejer - og måske er det nok meget godt, men stadig angst fremkaldende.
Men en ting er sikkert, jeg vil tage dem med stiv pik og håret tilbage - nu skal jeg fandme vise hvad jeg er bygget af.

Man har vel lov at være heldig..

Ja, jeg har egentlig aldrig været den heldige type, og derfor blev jeg også overrasket da jeg pludselig vandt DENNE Give-Away, for jeg vinder jo aldrig noget - og det er også derfor jeg lige blev nødt til at blære mig en lille smule, så *blær blær*

Dette indlæg er faktisk lidt fjollet - for når alt kommer til alt, ja så tror jeg slet ikke på held eller uheld - jeg tror på valg, klodsethed, fornuft og tilfældigheder, så i virkeligheden så var jeg fornuftig at melde mig til Give-Awayen og så spillede tilfældighederne mig det puds og DERFOR vandt jeg.

Men, ja. Det lyder altså bare bedre at sige at jeg var heldig :D

Udfordringen: Billeder.

Selvfølgelig har jeg endnu engang fucked min udfordring op! Denne gang skyldes det at jeg har glemt min mobil som pt. er mit kamera hos en veninde, så det er ikke lykkes mig at tage nogle nye billeder. Dette skal dog ikke ødelægge min udfordring, så jeg vil tage to gamle billeder af noget jeg alligevel ville vise frem. Jeg håber at det går.

Billede 1: Af min mor.
Selvfølgelig skulle min mor være med, og selvfølgelig skulle min mor være billede nummer 1! For det er ikke til at komme udenom at min mor er den bedste i verden - selvom det har hun ikke altid været, i mine teengage-år var mor faktisk den værste i verden - vi kunne simpelthen ikke sammen. Men som voksen er det ligesom om det er gået op for mig hvor skøn en kvinde hun er. For det første har hun altid gjord alt for at os børn ikke har manglet noget og for det andet er hun bare skide god at snakke med!
Så klart min mor skal være med - for hende elsker jeg.

Billede 2: Af Molly.
Jeg bliver ved familien - og skriver en lille smule om Molly - som er min familie hund. Vi fik hende i den tid hvor jeg havde det aller sværest, og nok havde aller mest brug for hende. Molly og jeg har altid haft en fantastisk kemi og i den tid jeg boede hjemme delte vi værelse - og det var bare skønt.
Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden hende.

Udfordringen: Billeder.

Ja, nu er en ny måned startet, og det betyder jo at jeg skal i gang med en ny udfordring - og jeg har besluttet mig for at det ikke er sidste måneds udfordring der bliver taget op igen.

Denne måneds udfordring går ud på jeg hver uge skal tage to billeder af noget der enten beskriver mig, eller noget som har stor betydning for mig - og selvfølgelig beskrive hvorfor.