Når man er bistands bums, skal man jo en tur på jobcentret hver 3. måned for lige at sige "Hej, jeg er i landet, hej hej." Og det troede jeg så jeg skulle i går, men det viste sig at det var langt fra målet med mødet - Mødet gik nemlig ud på at jeg langt om længe skal i arbejdsprøvning i forbindelse med søgning af førtidspension.
Så ja, det er vel egentlig meget godt, for det er jo det jeg efterhånden har ventet på i 5 år, men nu når det er lige om hjørnet så bliver jeg altså en smule (læs: meget) nervøs, for hvad skal jeg lave? Hvor mange timer om dagen? Hvad forventer de af mig? Hvad tid skal jeg op om morgenen? Ja, der er mange spørgsmål jeg ikke kender svaret på i den forbindelse.
Jeg vil godt indrømme at jeg er lidt af et vanemenneske, jeg er ikke god til at håndtere forandringer - mit liv er bedst når alting er som det plejer - problemet er bare, jeg syntes ALDRIG mit liv er som det plejer - og måske er det nok meget godt, men stadig angst fremkaldende.
Men en ting er sikkert, jeg vil tage dem med stiv pik og håret tilbage - nu skal jeg fandme vise hvad jeg er bygget af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar