fredag den 23. november 2012

Skam jer..

Nu er det vist på tide med et surt opstød på bloggen. Og på forhånd undskyld for at det ikke bare er et lidt men til gengæld meget surt opstød.

Jeg har lige læst disse artikler:

http://www.jv.dk/artikel/1480598:Esbjerg--Naboer-i-oproer--Kommunen-koeber-parcelhus-til-seks-tvangsanbragte-boern

Og:

http://ekstrabladet.dk/nationen/article1870419.ece

Og jeg må indrømme det gør mig mere vred end sur at der findes så intolerante og dømmende mennesker, og så her i velfærds Danmark. Tænk sig at dømme en lille flok omsorgssvigtede børn på den måde, tænk sig at voksne mennesker er så hårdhjertede at de ikke kan finde rummelighed på deres vej til en flok børn med problem forældre kan få en ny chance i samfundet.

Jeg har virkelig svært ved at sætte mig ind i at beboerne på Jupitervænget tager sådan på vej over at skulle bo side om side med nogle stakkels børn som i forvejen ikke har det for let. Det skræmmer mig virkelig at beboerne har så travlt med at antage at denne søskendeflok er problembørn, at det er "dårlige" børn, før end de overhovedet har mødt børnene. Hvem siger ikke det er en flok søde og rare børn som bare har haft en dårlig start på livet? Hvem siger at disse børn ikke kan være med til at bringe liv og glade dage på Jupitervænget? Kan man ikke være et fantastisk barn med gode værdier bare fordi ens forældre ikke lige er egnede til at tage vare på en flok børn?

Det der skræmmer mig aller mest ved disse fordømmende mennesker er at der kommer grunde som at huspriserne måske muligvis vil falde en lille smule pga. de nye naboer - Altså helt ærligt. Jeg tror virkelig ikke på at huspriserne styrt dykker pga. 6 omsorgssvigtede børn flytter ind - og selv i fald af priserne daler en bette smule, er menneskeliv (endda børneliv) ikke vigtigere end en lille slat penge?

Come on, Jupitervænget. Kunne det tænkes at hvis i viste jer fra jeres gode, kærlige og rummelige side overfor disse børn at de måske faktisk viste sig at være nogle gode venner til jeres egne børn, at de måske slet ikke var så slemme igen? Tænk sig hvis i viste dem en smule tillid og gav dem en chance for at føle sig velkomne at de måske viste jer den tillid tilbage og voksede op og blev nogle godhjertede mennesker.

Det er smukt, at hjælpe andre mennesker - Især her i julen.

Og slutteligt vil jeg fortælle jeg selv boede på en ungdomspension på en lille villavej - Hvor vi boede 5 unge mennesker med hver vores problemer. Men til tråds for det har vi aldrig været til gene for vores søde naboer. Så det kan altså lade sig gøre.

  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar