lørdag den 25. maj 2013

Noget om helte.


Det er ingen hemmelighed at jeg altid har været lidt vild med Steven Seagal, som sportsmand og som actionhelt. Jeg har igennem mange år slugt mange af hans film råt og med fornøjelse - Og det var også sådan min kærlighed til manden startede. Måske han aldrig har været verdens bedste skuespiller, men hans evne til at spille iskold badboy kan jeg ikke tage fra ham.

Men efter at have set "reality-serien" Steven Seagal: Lawman, som omhandler hans liv som vicesherif, er jeg kun blevet langt mere betaget af manden, jeg vil næsten gå så langt som at sige at jeg lidt er begyndt at anse ham som en helt. Jeg synes det er meget tydeligt at se at Seagal er virkelig har talent indenfor politiet, og virkelig formår at holde hovedet koldt når det virkelig gælder. Han er både hurtig til at se en forbrydelse der skal til at finde sted, snakke til de kriminelle med respekt og autoritet, og tænke flere træk frem så en evt. anholdelse kan forgå så fredeligt som overhovedet muligt.

Udover hans evner som betjent, så sætter serien også focus på Seagal's buddhistiske-værdier som jeg beundre en del - f.eks. hans kærlighed til dyr, og den støtte hans også giver til folk der har det svært - bla. ser man ham dele gaver ud på et børnehospital, hjælpe et afvænnings center, og støtte familier der har mistet alt efter orkanen Katrina.

Verden kunne sagtens bruge flere mennesker som ham.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar