Oh Boy.

Det eneste jeg vil på min blog på denne tid af natten er egentlig bare at dele denne skønne video med Miss Li for den fortjener da og blive hørt. - Og jeg må ærligt indrømme at for hver gang jeg ser den bliver jeg mere og mere forelsket i denne fantastiske kvinde, hun er både smuk, velklædt, med den dejligste stemme og så er jeg bare skør med hendes vilde energi. Nå det var nok kærlighed for i aften, sov godt Danmark.

Det sørme, Det sandt, December.

Ja, så er det jo så blevet december. Ja, for lidt tid siden men alligevel. Og normalt er jeg ikke den største fan af vinter, depression og jul, men jeg syntes faktisk at det går meget godt i år. Jeg er i hvert fald ikke blevet helt sindssyg endnu.

Og hvorfor jeg ikke er så glad for jul? Det må jeg nok hellere uddybe lidt. Faktisk kan jeg rigtig godt lide juleaften der er familie, god mad og gaver, alle tre ting jeg er stor fortaler for.
Men, desværre høre der bare en måned (mindst) inden den 24. december - hvor byen er oversvømmet i fancy lys, gran, stjerner, hjerter og nisser og jeg er bare drenge-pige nok til at pynt for mig er en tom Jack Daniels flaske på hylden, for hey hvad skulle ellers stå der?

Men det er skam ikke det værste, det kan jeg med lidt god vilje godt syntes er hyggeligt, men så er der julestressen! Alle har så skide travlt, for hvem er vi egentlig på gavefod med? Hvor meget gir de andre gaver for? For hey, man vil jo ikke virke nærig og give for mindre - men man er stadig nærig nok til ikke at ville bruge flere penge end de andre. - Oven i hatten har vi i denne tid hvor vi bruger dobbelt så mange penge som sædvanligt, også nødhjælpsorganisationerne til lige at sparke lidt til vores i forvejen skidte samvittighed - For i andre lande har de jo slet ikke råd til at holde jul, selv i Danmark er der faktisk folk der ikke kan få julen til at løbe rundt.

Så jeg giver ingen gaver og støtter ingen gode formål - og åbner med glæde alle gaver med mit navn på. Undskyld.

Drømme og amitioner.

Jeg har altid haft ambitioner, da jeg gik i børnehave fandt jeg hurtigt ud af hvad jeg ville med mit liv, jeg ville være en kat. Så det blev jeg! Jeg ville helst have min mælk i en skål på gulvet, men det syntes min mor ikke var så smart - men så havde jeg en fætter der heldigvis gerne ville servere min mælk så den var en kat værdig. Men i skal ikke tro at et katteliv altid er lut og lagkage for det er det bestemt ikke, for mange mennesker forstår ikke ting som at katte ikke kan lide at sidde på bagsædet i en bil, eller at katte ikke altid gider at lege børnelege sammen med de andre børn i børnehaven - Katte leger faktisk bedst alene.

Da jeg begyndte i folkeskole fandt jeg ud af at katte-drømmen måske ikke lige var sagen, så i stedet ville jeg gerne være luder, jeg vidste godt nok ikke hvad sådan en lavede, men jeg havde fået fornemmelsen af at det var lidt farligt og forbudt så det var lige noget for en bølle som mig, men det var en kortvarig drøm, for jeg fandt ud af at et af kravende var at man skulle have sex med folk og det ville jeg i hvert fald ikke!
Dernæst ville jeg være hundepsykolog i en periode fordi jeg gerne ville arbejde med hunde - men jeg vidste ikke rigtigt hvordan man blev det og desuden var det måske lidt for syret til mig!
Så begyndte jeg i de større klasser og blev fanget af den der gør-en-forskel-for-danmark-drøm og så ville jeg enten være psykolog eller politibetjent, men det måtte jeg også droppe da man jo ikke kan blive nogle af delene når man er blevet erklæret sindssyg.
På efterskolen kunne jeg godt tænke mig at komme i en rekordbog, men jeg kunne ikke rigtig finde ud af noget specielt eller unikt så hvordan gør man lige det? Jeg ved det stadig ikke, men hvis nogle har nogle forslag bliver de modtaget med kys-hånd?
Som voksen har jeg leget lidt med tanken om at blive hvalpe-træner og det tror jeg egentlig stadig er det jeg gerne vil - men først skal jeg bo et sted hvor jeg må have hund, men det er lettere sagt end gjord.

Men lige nu tror jeg gerne jeg vil være en kat igen!

Lykken er idag...

At få ny mobil!

Det kan godt være at det ikke lyder af så meget, men det er det for mig. Da jeg i længere tid har gået med en oldsag af en gammel Nokia fra den gang snake 2 var the shit. Og jeg ved ikke om det er mig der er blevet ældre eller det er snake der blevet værre, men så fedt er det altså heller ikke!

Men hvor om alting et så har jeg fået ny mobil, en HTC Wildfire S. Hvilket betyder at der fremover kan komme billeder på min blog igen - hvilket jeg syntes der mangler efterhånden, nu skal der så bare tages nogle billeder!
Desuden kan jeg også høre musik i offentligheden igen, hvilket et det vigtigste. For nøij hvor er jeg ikke god til at snage i fremmedes samtaler, eller jeg er da nysgerrig og jeg elsker da også at suge selv de mindst detaljer ud af en hver historie man høre to veninder i mellem, det er mere følelsen bagefter jeg ikke bryder mig om, følelsen af at jeg ligger inde med fortrolige oplysninger som jeg aldrig burde have fået fingrene i, ja jeg føler mig næsten kriminel på trods af at historierne aldrig er mere fortrolige end at hele bussen skal være vidne til dårlige knald, skrækkelige tampax eventyrer og andet i den dur. Så jeg vælger altså den lette løsning - musik i ørene og en langt behageligere rejse.

Det er lidt tomt.

Hm, der sker ikke rigtig noget lige for tiden, jeg har ikke lyst til andet end at sove og sidde på sofaen og glo ind i en skærm. Men jeg har det fint, tak.

Forskruet "kærlighed".

Jeg er kommet frem til at måske egner jeg mig ikke som blogger - jeg forsømmer jo hele tiden min blog, og så får jeg dårlig samvittighed. Men jeg syntes det er så hyggeligt, så jeg forsætter som Danmarks største amatør blogger lidt (læs: meget) endnu.

Men i skal vide en ting, det er ikke fordi at jeg er umotiveret, eller jeg glemmer min blog, det er simpelthen fordi jeg er den der nu-skal-jeg-redde-hele-verden-type, og det kræver jo logisk nok tid.

Mit seneste projekt som jeg lige pt. er i gang med er at lade min bedste ven bo på min kærestes sofa, da hans kæreste (nu eks) har smidt ham ud - og af frygt for at lyde ond kan jeg kun sige heldigvis! Og igen, det er ikke for at lyde som en iskold kælling der kun tænker på sig selv, nej, det er fordi nogle mennesker bare har et forskruet forhold til virkeligheden! Jeg er virkelig godt og grundigt træt af piger der så snart de får fingrende i en mand tænker "nu skal jeg redde ham fra ham selv, og ændre ham til hvad jeg vil have ham til at være pr. dags dato", det er svært at regne ud hvorfor de ikke bare finder den mand de ønsker til at starte med i stedet for at finde en helt anden type og starte på den helt store personligheds-make-over?

Jeg går ind for at det er en kvalitet at kunne (og skulle!) tænke selv, selv at bestemme hvad man mener, syntes og vil bruge sin tid og sine penge på! Hvis man egentlig bare ønsker en der vil bruge alle minutter i døgnet på at putte, som søger tilladelse til hver en enkelt handling, spiser hvad der bliver serveret, som adlyder hver en odre og som uden tøven vil elske en hvert sekund af livet jamen så burde man da ikke finde en kæreste, så burde man købe sig en hund!

Og det er ikke fordi at jeg er imod forhold - slet ikke. Jeg elsker da mit eget, jeg syntes bare at frihed under ansvar er en menneske ret!

Jeg er str. XXL... Åbenbart.

På ekstrabladet's hjemmeside kan man læse om at man til Michael Jacksons minde koncert kunne opleve en Christina Aguilera i en størrelse XXXL, og journalisten fik da også brugt udtalelser som at frk. Aguilera skulle have lår som en damptromle og at hun åbenbart mæsker sig i trøste-flødeskums-kager.

Og bevares, der er da ingen tvivl om at hun har taget lidt på, det kan enhver da se. Men, lad os da lige banke engang i bordet - Christina er ikke fed, og da slet ikke en strørrelse XXXL. Så er jeg i hvertfald gået fra en størrelse M til en XXL på et enkelt døgn, hvilket bestemt lyder usundt.

Normalt trækker jeg bare på skuldrende af sådanne artikler, især hvis de kommer fra ekstrabladet som jo i forvejen ikke er den mest stabile kilde, men nu må det altså snart høre op. De kendte kan snart ikke spise en cheeseburger uden de både er fede, klamme og dårlige forbilleder, men burde vi ikke lære de unge at lidt former aldrig har skadet, kun gavnet så længe det ikke tager overhånd.
Endten er man for tyk, eller også er man for tynd, findes der overhovedet en "rigtig" vægt efterhånden?
JEG forstår i hvert fald godt hvis de unger er forvirrede.

Vil du læse artiklen, så klik her.

Næsten Normal.

Vil du se dokumentaren, tryk her.

Nu er det lidt over et år siden at jeg sammen med tre veninder blev tilbudt at medvirke i en dokumentar om vores liv, venskab og psykiske lidelser. Og da jeg syntes det lød som en fed oplevelse, går med en lille kendis-drøm i maven og det var på tide at bryde med nogle tabuer så takkede jeg ja! I kan se resultatet på linket under billederne.

Men som sagt, det var (og er) på tide at få åbnet op for nogle tabuer, jeg er psykisk syg, har altid været det og vil altid være det. Jeg lider af paranoid skizofreni, og er født med det. For mig går sygdommen ud på at jeg konstant høre stemmer udenfor mit hovede, hurtigt bliver rastløs, har humør svingninger og ikke rigtig er helt rationel.

Dette lukker op for et nyt tabu, nemlig kontanthjælp! Da jeg ikke KAN (læs: jeg vil gerne, men kan ikke) overskue hverken uddannelse eller job på nuværende tidspunkt. Desværre bliver jeg ligesom så mange andre med mine problemer ofte beskyldt for at være både doven OG samfundsnasser. Helt ærlig og med frygt for at lyde bitter : Hvis du ikke har prøvet at høre stemmer 24 timer i døgnet, så ved du ikke hvordan det er og burde holde din mund! For nej, jeg syntes ikke det er sagen at leve på en bistand og aldrig rigtig at have råd til andet end det højest nødvendige, jeg har også drømme om fedt job, fedt hus og lækre biler, jeg er bare født med lidt ekstra udfordringer og de forsvinder ikke bare af sig selv.

Men nok om mine sure opstød, og lad os vende tilbage til dokumentaren. Det endte som jeg havde håbet, med at være en super fed oplevelse, som endte med at bringe mig tættere på de andre tre tøser og jeg ville helt klart gøre det igen hvis jeg fik muligheden. Turen til Berlin var en drøm, jeg elsker simpelthen den by.
Folkende bag projektet var skønne, og jeg er lykkelig for at have mødt de mennesker, og de var både støttende, forstående og overhovedet ikke spor dømmende.
Det er en oplevelse jeg aldrig vil glemme! Og jeg håber på at i der vælger at klikke ind på linket vil syntes den er ligeså vellykket som jeg selv syntes. Tak fordi i så med.

Til slut vil jeg gerne takke alle dem der har støttet mig i projektet - De medvirkende, holdet bag, resten af tosserne i vennekredsen, min socialrådgiver, DR, min familie og aller mest min mor. Tak.

Projekt: Internet.

Så skete det igen.. igen. I fredags drak jeg mig fuld og mistede min mobil telefon, og det i sig selv var slemt nok da jeg jo mistede mine kontakter OG skulle betale for et nyt sim-kort, men det er ikke det var ikke det værste, nej jeg brugte også min mobil som computer da den bærbare jeg havde stående hos Hr. Kæreste netop var gået i stykker. Så her sad man et par dage uden kontakt med omverden, ur og sit daglige fix af woman-debatten, og Hr. Kæreste er jo ude af landet så der var ingen hjælp at hente der. Tsk.

Så selvfølgelig skulle der jo gøres noget, jeg måtte tage sagen i egenhånd og hente min stationære computer. Og i tænker lige nu "hvor svært kan det være?" og svaret er SVÆRT! Allerede da jeg skal med toget går det i den gale retning, DSB var jo logisk nok ved at ordne et eller andet på Østerport St. der jo klart nok ændrede alt hvad der hed køreplan, men hey, det er DSB så hvad mere kunne man forvente. Men efter lange ventetider kommer jeg da frem til computeren og putter den ned i en sort sæk men må erkende at den sæk altså ikke holder hele vejen til Nordvest. Hvad gør man så? Man tænker små kriminelt (Jeps, desperate situationer kræver desperate handlinger) så jeg går på jagt efter en indkøbsvogn jeg kan "låne", og jeg finder faktisk en i forvejen stjålet en, og får så pakket computeren ned i den. Ud over pinligheden af at vade rundt med en indkøbsvogn fyldt med sort sæk, så går turen ned til stationen fint, og toget kommer.

Desværre har jeg overvurderet min styrke og må erkende at jeg kan ikke få vognen op i toget uden hjælp, og hjælpende hænder måtte jeg se langt efter! Jeg måtte vente på næste tog, og bruge tiden på at finde en løsning. Det ender så med at jeg måtte bestikke en tigger med mine små-penge for en fidus til at få vognen løftet som ene kvinde. Hvis i en dag står i et lignende problem, så blive vognen lettere at vippe op hvis man lige placere en fod på stangen over baghjulende! Endelig kom jeg med toget.

Da jeg når til Bispebjerg St. virker elevatoren selvfølgelig ikke, grundet oversvømmelsen i juli. Jeg skal altså have vognen op af trapperne, og her virker vippe teknikken altså ikke. Jeg ser der står nogle store stærke mænd på perronen og prøvede at se så hjælpeløs ud som overhovedet muligt, men lige lidt hjalp det. Til sidst måtte jeg gå hen og trygge desperat på knappen til elevatoren i håb om den skiftede mening og virkede - der kom der to piger på omkring 16 år, og fortalte mig at elevatoren altså ikke virkede, og jeg måte indrømme "det ved jeg altså godt", og så skete det uventede - de tilbød mig at hjælpe med at bære den op af trapperne. Teenage-tøser kan faktisk godt være flinke. Op kommer vognen og resten af turen går smertefrit.

Det var en hård tur, og ryggen gør ondt efter alle anstrengelserne, men det er helt klart det værd. Jeg elsker dig computer <3

Farvel September,

Og undskyld jeg har glemt at blogge!

Men jeg har haft alt for meget oppe i hovedet, især pga. dårlig økonomi! Min husleje er nemlig blevet så høj at jeg har omkring 700 kroner til mig selv om måneden, hvillket jo slet ikke hænger sammen, dette prøver jeg at forklare min sagsbehandler men hun topper lige min elendighed med så stupid en udtalelse som "700 kroner? Du er da priviligeret" og heldigvis var jeg ikke klædt fint på, for så blev jeg da nødttil at holde på hat og briller! Nogle mennesker burde virkelig skaffe sig en god omgang situationsfornemmelse!
Da der ikke der var meget hjælp at komme efter så besluttede jeg mig for at tage sagen i egen hånd! Så jeg flytter, jeg vil have penge igen. Jeg er alligevel altid hos kæresten og kattende er solgt for længst så hvad skulle holde mig tilbage? Et lejet værelse er fint nok til mig, og sådan et kan jeg få helt gratis i Roskilde om et par måneder. Så der er også snart farvel som københavner for en tid.

Valg 2011.

Så er der sgu valg igen. Og for første gang i mit liv vil jeg være voksen og stemme (det undlod jeg jo sidste gang, fy skamme)! Nu er spørgsmålet, hvem skal man stemme på? Jeg bryder mig jo egentlig ikke synderligt meget om nogle af dem, jeg syntes mest af alt bare de er fjollede og opføre sig som en flok børnehavebørn der ikke får deres vilje.

En ting er sikkert, jeg stemmer rødt. Ligesom min søde mor siger jeg skal, det kan nu bedst betale sig for sådan en bistands-bums som mig, dog er jeg ikke så glad for alle deres forbud og påbud, hvad er der i vejen for sund (eller usund) fornuft? Er jeg den eneste der IKKE syntes vandpiber er usympatiske?

Egentlig syntes jeg hende der Pia er lidt cool! Hun siger da tingene som hun mener dem, og så kan hun godt lide dyr ligesom mig, jeg er overbevist om at hun har tænkt sig at give hvad hun lover, og det er da en fordel at være troværdig! Dog er hun alt for fremmedfjendsk til mig. Desværre frastøder hun mig mere end hun tiltaler mig. Men sjov det er hun altså, og så får hun lige et plus point fra mig for altid samme funky frisure!

Som i nok kan fornemme, aner jeg ikke synderligt meget om politik, og måske er det ikke så ansvarligt at de i sin tid gav mig stemmeret, men nu vil jeg stemme, for jeg VIL brokke mig! 

Til alle os slutty kvinder.

Det er efterhånden meget normalt at have brugt sætningen "Jeg kan altså godt skældne mellem sex og følelser", og det er især kvinder der har brugt den - Og ja, det har jeg da også selv.

Dette skyldes nok at engangsknald, venner med fordele og porno bliver mere og mere acceptabelt hos os kvinder, men der findes stadig en anden type kvinder, som er lige omvendt og har travlt med at pege fingre af deres "slutty" medsøstre og bruge ord som billig og luder bare fordi de selv har andre idéer over hvor mange mennesker der er okay at have sex med, og da også hvem man må have sex med. Nu skal det lige huskes at tilføjes jeg har intet imod kvinder med få sex partnere og kunne da aldrig finde på at kalde dem for kedelige, narrefisser eller gammel jomfruer! (Eller gjorde jeg lige det?).
Jeg syntes egentlig bare vi skal holde op med at gå op i den slags småting og være uvenner over ting der betyder noget i stedet for!

Men tilbage til min pointe, alle os der i følge os selv kan skældne imellem sex og følelser, tror vi overhovedet på konceptet og kan vi unde andre at tænke sådan, eller er det bare en dårlig undskyldning for at knalde til højre og venstre? Lad os vende den om, kæresten kommer fuld hjem fra byen, han lugter af billig kvinde parfume, og har læbe stift på kraven, og man spørger selvfølgelig indtil siturationen og han svare "Ja skat, jeg har været sammen med en anden, men betyder jo ikke at jeg ikke elsker dig, jeg kan bare godt skælnde mellem sex og følelser!" Er han stadig ens kæreste dagen efter?

"15-ligegyldige-informationer-om-mig"

Jeg vil også have en "xx-ligegyldige-informationer-om-mig" liste på min blog! Det er jo efterhånden mode, og jeg er jo ret mode-rigtig, or NOT! Så jeg vil lave en lidt mere umoderne version af listen, nemlig 15 ligegyldige informationer om mig, når jeg er fuld.

Når jeg er fuld hænder det meget ofte at jeg;

1. ligepludselig har mærkelig hovedbeklædning på.
2. har en splinter ny aller-aller bedsteven, som jeg desværre aldrig møder igen.
3. snakker fynsk, selvom jeg har boet i hovedstaden hele mit liv.
4. besøger Mac Donalds.
5. tisser på mine sko.
6. ringer til folk jeg egentlig ikke kan lide.
7. lokker bus-manden til at tage mig gratis med bussen.
8. siger "holder du ikke snart kæft?".
9. bliver skræmt af en fremmed person.
10. snakker med et dyr.
11. besøger Christiania.
12. får et blåt mærke.
13. mister et utal af ligthere.
14. pludselig vader rundt i bare tæer.
15. køre alt for langt med toget.

Jeg kan nu konstaterer at jeg er måske ikke lige den mest charmerende person i verden når det handler om alkohol. Men hvem er også det?

"helledusseda"

I mangel på inspiration til min blog bad jeg mine facebook-venner om en overskrift som jeg så skulle skrive ud fra, og som i nok kan regne ud fik jeg "helledusseda", tak! 

Min første tanke var, er helledusseda overhovedet et ord, og ifølge min stavekontrol så ja, det er det. Men da jeg ikke har fuld tiltro til min stavekontrol spurgte jeg da også ordbogen - og ud fra det fandt jeg så ud af - Ja, helledusseda er et udråbsord! Men hvad betyder det egentlig? I følge mig er det lidt et fjolle ord på børnesprog, men nej, det viser sig så (igen ifølge ordbogen) at helledusseda er et andet ord for "herregud" - hvilket jo ikke er særlig børne-agtigt! 
Men om jeg nogensinde tager ordet til mig, det tror jeg ikke. For helt ærligt, så er herregud ikke et ord jeg bruger nok til at jeg har brug for mærkelige synonymer for - faktisk vil jeg mene at herregud er en anelse forældet! Og da egentlig også mest henvendt til folk der tror på en gud eller en herre i hvert fald og det er ikke mig. 
Men helledusseda for noget lort jeg fik skrevet her!

Nyord & Møn.

I mandags var vi i Nyord som er en lille ø, med en lille bitte landsby! Og den oplevlse fik mig til at indse hvor inkarneret bymenneske jeg er. For det første troede jeg ikke der fandtes så små lokal områder mere, men jo - de havde ikke engang en politi station eller en brænd station på øen, så det burde vel være paradis for forbrydere og pyromaner, men nej, i Nyord kan folk åbnbart godt finde ud af at opføre sig ordenligt.
For det andet fandt jeg ud af at jeg er den eneste der syntes en krage godt kan ligne en fasan på afstand - Og jeg fandt ud af at fasaner ikke er så truede som først antaget.

En ting jeg tilgengæld er god til, det er at være overtroisk, hvis det er noget man kan være god til, og ikke bare er noget man er eller ikke er. Men btw, jeg er en dårlig overtroisk, først så undviger jeg en fugleklat, som ellers have bragt mig noget lykke, hvilket jeg fik brug for senere da en sort kat krydser vejen, og da jeg sidder i en bil kan jeg jo ikke spytte mig selv over venstre skulder, så 7 års ulykke til mig lige der! Damn..

Tirsdag var vi på møns klint, for den skal man jo se når man sådan er på møn, var der nogle der sagde turist-fælde? Men flot er den da, det kan jeg ikke kommer uden om, selvom jeg aldrig tror jeg kommer til at opleve den igen, jeg har simpelthen bare ikke kondi til at vade ned og op af 497 trappetrin igen!

Ulvshale.

Så er jeg sgu i sommerhus med min mor, lille søster, hendes veninde og molly'hunden. Og det er jo altid hyggelig. Men der er jo altid nogle problemmer forbundet med sådan en familie tur i lejet sommerhus - f.eks. det at skulle finde selve huset, sådan nogle sommerhus områder kan jo være som jungler at finde rundt i, men det problem havde vi heldigvis ikke, for som billedet ovenover viser - så består Ulvshale nemlig kun af en vej.

Et andet problem som vi desværre lider af er tang. Og da vi er nogle kyllinger som godt ved at man aldrig ved hvad der sker hvis man går ud i sådan noget stads så har vi endnu ikke badet - desværre. Så i morgen tager vi bilen til en anden og for håbentlig bedre strand! For bade det skal vi altså.

Moster Rox!

Yay! Min bedste veninde og hendes kæreste skal have en baby til april, hvilket gør mig til MOSTER. Eller det gør det jo ikke, men i vores verden gør det altså, for jeg gider ikke være tante, er tanter ikke altid sure? Nå, men i hvert fald skal jeg være moster til den lille ny, og jeg glæder mig helt ustyrligt til alt hvad der høre med, jeg er sikker på at jeg kan gøre det godt! Nu vil folk der kender mig godt nok tilføje "jamen, Rokzy du ER jo allerede moster" og ja, jeg ved skam godt jeg har en lækker lille nevø, men ham ser jeg meget sjældent, så det ER altså anderledes.

Så der er lykke og glade dage i min bedste venindes hjem, og i mit hjerte - Men der dog et men, jeg går jo hen og bliver helt skruk. Jeg vil også have en lille bebs! Jeg elsker børn, eller det er jeg i hvert fald begyndt på! Desværre går der jo nok et par år til at storken dumper forbi min dør hvis den nogensinde gør det, det kræver jo ligesom at man kan holde på en mand - i hvert fald hvis man gerne vil have en far til den lille og det vil jeg!

Nå, men nu vil jeg få pakket til et par dage i sommerhus med familien.