Et stort spørgsmål.

En bekendt spurgte mig den anden dag "Hvis du selv kunne vælge, ville du så stadig være født skizofren?" og der blev jeg nødt til at svare noget så kedeligt som "Det ved jeg egentlig ikke rigtig", for det er jo et ret stort spørgsmål som kræver et velovervejet svar - og så hellere vælge ikke at svare end at svare med et idiotisk svar. Men nu har jeg haft et par dage til at gruble lidt for mig selv - og det har jeg så gjord.

På den ene side er der jo utrolig mange fordele ved ikke at lide af en så alvorlig psykisk sygdom som paranoid skizofreni nu engang er - jeg ville nok have haft en meget lettere teenagetid end jeg har haft - godt nok er det jo hårdt for alle at være teenager, men jeg tror bestemt ikke destruktive stemmer i hovedet, uforklarlig angst, og selvmordstanker hjælper på det. Derudover var jeg nok hvis jeg var rask nu i gang med en længerevarende uddannelse, som f.eks. politibetjent, måske var jeg i gang med at planlægge mit første barn, og jeg havde helt sikkert en hund. Et lille hyggeligt hus i provinsen skulle jeg snart i gang med at kigge efter - måske fandt jeg et super tilbud på et nedlagt landbrug.
Jeg havde nok sparet min familie for en masse sorger og bekymringer - nok været en bedre datter/søster/veninde igennem tiden. Ja, jeg kan finde mange fordele.
Men på den anden side, så har jeg haft et hårdt liv indtil nu, og det har sikkert været med til at gøre mig stærkere, og det har helt sikkert gjord mig til den jeg er i dag både på godt og ondt - og jeg er jo ganske udmærket som jeg er. Jeg har mødt en masse skønne mennesker igennem psykiatrien og min sidste ungdoms pension som jeg nok aldrig havde fået ind i mit liv på anden vis, jeg har lært at værdsætte alle de gode dage og de små fornøjelser.
Men vigtigst af alt, så kunne jeg slet ikke forstille mig at være en anden - så mit svar må nok være at "Ja, jeg ville vælge mit liv som det er nu, for på trods af alt det jeg er gået igennem så elsker jeg mit liv og vil ikke bytte med nogen anden".