En gammel date.

Det her er sådan et meget meget personligt indlæg, selvom jeg nægter at gå i detaljer. Og det er også sådan et type indlæg der kun havner her fordi at jeg bare lige må ud med nogle frustrationer og jeg nægter at belemre folk der kender mig med det mere - det er jo efterhånden så langtid siden.

Jeg mødte engang en mand - og vi begyndte at date. Det hele gik fint i et par uger. Vi hyggede meget og drak en del - og vi havde ingen forpligtelser. Altså, det hele så meget flot ud.
Men, der gik hurtigt skår i glæden - for det viste sig hurtigt han var typen der truede folk - også dem han datede. Inden for to dage fik han truet mig, råbt af mig, skreget af mig, og faktisk krænket mig utrolig meget. Han var åbenbart den sjælende type der kun lod sine gæster gå på den betingelse at han måtte beholde alt deres tøj. Så som i nok kan regne ud tvang han mig til at forlade hans hjem uden noget tøj på. - Jeg endte dog med at få mit tøj igen efter en meget pinlig episode nøgen udenfor hans hjem - hvordan ved jeg ikke.
- Efter denne episode besluttede jeg mig for at ham skulle jeg aldrig se igen.

Virkeligheden ville dog noget andet! Der gik et par år, og jeg mødte min kæreste som jeg begyndte at date. Efter et par dages bekendtskab skulle jeg besøge ham - Og hvem sidder i rummet? Det gør selvfølgelig min gamle date!
Den gamle date bliver dog lige så bleg i ansigtet da jeg træder ind i rummet som jeg gør og han forlader selskabet inden jeg kunne nå at skabe en scene. Heldigvis. Men på et øjeblik vendte hele min nat af skam tilbage. Heldigvis viste det sig at min gamle date ikke var en nær ven af min kæreste, men bare en han havde mødt selv samme dag. Så jeg behøvede ikke droppe kæresten før vi overhovedet var kærester.

Og hvorfor skriver jeg det her? Det gør jeg fordi min gamle date er begyndt at spøge igen. Denne gang er det via. en ven som i forsøget på at ringe til mig, på en eller anden måde blev sendt videre til min gamle date i stedet for mig da han forsøgte at ringe til mig fra et nummer jeg åbenbart har stående på facebook. Og nu sidder jeg så igen inden sengetid med en stikkende fornemmelse i maven som føles som en blanding af skam, vrede og gamle uafklarede tanker.

Skæbnens ironi er så at det ikke er mere end et par timer siden jeg snakkede med kæresten omkring det at bære nag - og jeg stolt kunne fortælle at jeg i hvert fald ikke bar nag på nogle! Den illusion fik jeg lov at bevare i højest et par timer. Yes.