tirsdag den 11. september 2012

Endelig efterår.

Jeg har altid været glad for at bo i et land med fire årstider - for der er jo både gode og dårlige ting ved dem alle, og så er det med til at gøre året mere farverigt. Men selvom jeg elsker dem alle, så har vi jo alle en yndlings årstid og min er altså efteråret. Kloge hoveder ville fortælle mig at efteråret altså ikke begyndte i dag - men for elleve dage siden. Men jeg er altså ikke enig.

I dag er efterårets første regnvejrs dag - hvor det regner så det kan mærkes. Og jeg elsker det. Godt nok vil jeg helst undgå at skulle ud i det, men at sidde lunt inde i stuen med en kop the i hånden og et tæppe svøbt om kroppen imens man kigger ud på dråberne der rammer gaden, altanen og ruden der er altså bare sagen - helt ud af det blå er der ægte sommerhus-stemning midt inde i stuen i Nordvest København.

Efteråret byder også på trøje-vejr - altså et vejr hvor at man aldrig hverken sveder eller fryser hvis man bare har en langærmet trøje på. Og der findes så mange fede trøjer ude i butikkerne. JEG skal i hvert fald ud og shoppe trøjer når der igen kommer penge på kontoen.

Og for lige at minde om det igen - så er efteråret også tiden hvor jeg har fødselsdag (om nu 11 dage) og som allerede skrevet så er det jo min yndlings dag på hele året. Og det tæller jo også lidt.

Godt efterår folkens.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar