Dagens Smiley..

Jeg har en rød notes bog, den bruger jeg til at holde styr på alt og ingenting. Der skriver jeg om mine tanker, huske lister, citater, telefonnumre. Det er også i den jeg tegner når jeg ikke kan sove. Den røde notes bog er noget af det jeg holder aller mest af, den er meget personlig og den er en af de tre ting jeg ville tage med ud af en brændende bygning.

I bogen har jeg lavet et smiley-system der går ud på at jeg hver aften inden jeg går i seng udfylder en cirkel med en smiley jeg syntes beskriver dagens humør. Der er plads til 108 smileyer, og når de alle er fyldt er det meningen at jeg vil regne ud hvor mange gode dage jeg har i forhold til hvor mange dårlige dage der er - på den måde for jeg styr på hvordan mit humør i gennemsnit er - og om der er grund til forandring.

Jeg syntes selv det er en ret god idé - da jeg tit har svært ved at placere hvordan jeg egentlig har det. Og jeg er bare blevet træt af at skrive dagbog. På denne måde er det bare lidt sjovere at holde styr på humøret.

Det nye tider, du..

Jeg er færdig med at gå til behandling hos Opus, som ellers er dem der har taget sig af min sygdom de seneste 5 år - Hvilket i sig selv er rigtig ærgerligt. Da jeg føler de har gjord rigtig meget godt for mig - og jeg altid har følt mig taget godt imod derude. De mennesker der har været inde over har altid været top professionelle, men samtidig også nogle varme mennesker hvor jeg aldrig har tvivlet på at de virkelig ville mig det bedste. Men fem år er det højeste man kan være der, så det er på tide at jeg flyver videre...

Derfor var jeg også til min første rigtige samtale hos Distriktspsykiatrisk Center i dag - og jeg syntes allerede det er meget tydeligt at de ikke hjælper i samme omfang som Opus tilbyder, men det har jeg nu heller ikke forventet.
Jeg har så fået tildelt en kontakt person derude, som var hende jeg snakkede med idag - og jeg må indrømme at jeg ingen kemi følte overhovedet. Og jeg følte lidt at der var en pinlig tavshed og at jeg selv skulle føre ordet uden helt at vide hvad hun egentlig gerne ville vide. Det var bare akavet og ligegyldigt.

Der går en måned før jeg igen skal der op - og der håber jeg at jeg får et andet indtryk af det hele, for lige nu har jeg virkelig svært ved at se hvad de skulle kunne hjælpe mig med, når nu vi ikke engang kan kommunikere. Hvis det ikke bliver bedre, ja så ved jeg snart ikke hvad jeg skal stille op.

Call Me.

Hm. Det er meget muligt at der bliver lidt stille her på bloggen det næste stykke tid - dette skyldes at Call Me de sidste måneder har kørt en meget urimelig service overfor mig, ved konstant at ville sænke mit internet hastighed til minimalt, pga. i følge dem for meget download på trods af jeg faktisk slet ikke har downloadet noget - Jo, jeg har da flottet mig og set et par afsnit Gossip Girl på Netflix men det syntes jeg altså også godt jeg burde kunne til den pris jeg betaler.

Jeg har endda været så samarbejdsvillig at jeg igår satte ekstra 69 kroner ind på kontoen så de ikke sænkede hastigheden - men allerede for nogle timer siden mener de at jeg har opbrugt det ekstra.

Jeg tror det er på tide at skifte Call Me ud!

Det gode ved at være voksen..

.. Er at man bestemmer selv. Og det er også derfor at aftensmaden idag består af pandekager med nutella. Den var aldrig gået hjemme hos min mor - men hjemme hos mig, så indgår det altså i varieret kost. Det er sikkert mig der er barnlig og evigt i trods-alderen, men det er altså befriende engang i mellem at udleve de tåbelige ting man drømte om som barn som man aldrig fik lov til. Derfor tror jeg også jeg vil se tegnefilm hele natten.

God weekend derude.

Det der med mad.

Det der med madlavning har faktisk aldrig rigtig været min stærke side, selvom jeg selvfølgelig har spist mad hele mit liv, det er lidt som om der altid har været andre til at lave maden til mig, om det så er en mor, et bosted, en fabrik eller en grillbar. Det har bare aldrig rigtig været særlig vigtigt for mig.

Det var faktisk først da jeg mødte min kæreste at jeg sådan rigtig begyndte at bevæge mig ud i at andet end bare at koge pasta og åbne en ketchupflaske, og nu efter 20 måneder er jeg trods alt nået til det punkt hvor jeg i det mindste kan tillade mig at invitere en gæst på et måltid mad - selvom mine evner stadig er begrænsede. 

Men nu skal det være nok! Jeg har fået blod på tanden - og derfor har jeg besluttet mig for at år 2013 skal være året hvor jeg bliver en ørn i et køkken. For ærlig talt, så elsker jeg hjemmelavet mad og det er altså flovt at være 24 år gammel og ikke kunne udrette noget større end hvad de prøvede på at lære mig i hjemkundskab i folkeskolen. Så på torsdag når der kommer penge på kontoen så går jeg altså igang med projekt lær-at-lave-GOD-mad, og jeg har besluttet at starte med at lave min egen cheesecake helt fra bunden.  

Ønsk mig held og lykke.

Vil du brændes eller begraves når du dør?

Okay, jeg indrømmer at det ikke er det hyggeligste spørgsmål, men det var åbenbart ikke så let at finde på 20 spørgsmål til mig selv som først antaget. Men der skal jo svares på alligevel, så jeg prøver.

Når jeg engang går hen og dør, så skal jeg helt klart begraves - og det vil jeg fordi jeg er freakin' angst for at brænde, levende som død. Ja, det er nok en af mine største frygte, så det skal jeg i hvert fald ikke. Men det er heller ikke fordi at tanken om at blive smidt i jorden i en kasse og ædt af insekter tiltaler mig særlig meget, så jeg håber på at der til den tid er fundet et mindre bizart alternativ til os der hverken ønsker at blive brændt eller begravet.

HAHA :D

Det tror jeg kun fås på Amager.

Anti-Kreativ!

Krea-bloggere kan i så gå væk! Altså, intet personligt had til jer herfra men i minder mig bare om alt det jeg ikke kan, som jeg virkelig gerne ville kunne.

Ja, jeg har en lille drøm om at være/blive dygtig til et eller andet kreativt, men så snart jeg begynder at øve mig, så bliver jeg altid noget så hissig da det bare ALDRIG vil som jeg vil - Og så holder jeg op med at øve mig, da jeg jo ikke gider sidde midt i stuen med et stykke et-eller-andet-der-burde-være-kreativt og bande som en sømand, imens jeg hader hele verden.

Nå, men øvelse gør mester, ingen øvelse gør ingen mester! Og jeg er simpelthen bare for aggressivt anlagt til at der kommer noget godt ud af øvelse på den front - så jeg må indse jeg bare aldrig bliver kreativ, og så fortsat holde gang i drømmen ved at følge så mange af de super fede krea-blogs der er der ude....

Selvom det jo også gør mig lidt sur.

Hvis du fik muligheden for at møde en død, hvem ville du så møde?

Jeg går ud fra at jeg mente af kendte mennesker som jeg aldrig har mødt før den gang jeg skrev spørgsmålende, så derfor vælger jeg ikke min savnede oldemor da jeg jo har mødt hende, og hun ikke var kendt. Men skøn var hun!

Så hvis jeg skal vælge inde for emnet så må det blive Johnny Cash, udelukkende fordi jeg ELSKER hans musik. Jeg ved nu ikke hvad jeg ville sige til ham, slet ikke da vi ikke snakker samme sprog - men jeg ville nu nok bede om en autograf og om han ikke ville spille et nummer for mig - det ville være en drøm.

<3

Retro-nørd!

Da jeg var barn var jeg vild med drenge legetøj (selvom barbie også var velkommen) så som biler og aktion figurer. Jeg var også skide god til at spare mine få penge op (hvor forsvandt det hen?) til ting jeg virkelig ønskede mig, så som en Racerbane, Super Nintendo og Play Station 1. Altså ting jeg fik rigtig meget sjov ud af.

Og da jeg er af den type der altid savner barndommen lidt var det med stor glæde da jeg vandt ud af jeg helt gratis kunne få Mortal Kombat 1 & 2 til Play Station 3. Nu har jeg spillet det i et døgns tid, og jeg kan love for at det har vækket en masse gamle minder frem hos mig - nogengange er det bare fantastisk med et gensyn fra den gang der var engang, og så endda GRATIS!

Hvis det var muligt at holde alle dyr som kæledyr, hvilket dyr skulle du så have?

Så ville jeg have en giraf!

Simpelthen fordi jeg er vild med giraffer, jeg syntes at de ser så magiske ud med deres lange hals, følehorn og plettede pels.
Og fordi de har det der virkelig stenede og på samme tid arrogante ansigtsudtryk. Ganske enkelt syntes jeg bare giraffen er det sejeste dyr på denne planet.

Men jeg kan nu også godt nøjes med en hund og en lille flok rotter.

Kære kære Nabo.

Kære kære Nabo.

Det er ikke fordi jeg vil være en sur citron jeg skriver det her brev, det er heller ikke fordi jeg ikke under dig det godt, eller fordi jeg vil ødelægge din glæde.
Grunden til at jeg skriver nu - er at efterhånden efter de 19 måneder vi har delt væg i gode som dårlige stunder, er kommet til det punkt hvor jeg føler vi kan være ærlige overfor hinanden.
Så med frygt for at lyde bitter, for sådan skal det ikke forstås - for du lyder til at være et skønt og kærligt væsen, så kunne det være virkelig dejligt hvis du kunne dæmpe dig en lille smule når dig og herren folder jer ud i sengen, og hvor i ellers fornøjer jer henne.
Jeg håber ikke at denne lille bøn til dig vil bringe dig i forlegenhed eller medføre andre negative følelser hos dig, da det slet ikke er min hensigt med dette brev - for det er ikke dig der er noget galt med, fejlen lægger hos mig og det er jeg udmærket godt klar over - men jeg har efterhånden svært ved at holde koncentrationen omkring mine daglige gøremål når du udtrykker din begejstring i sådan et højt toneleje op til flere gange dagligt og i så mange timer.
Jeg håber du vil tage disse ting til overvejelse i fremtiden - og at vi fortsat kan leve side om side i fred og fordragelighed.

Mvh. Rokzy.

PS: Godt nytår.

Hvilken kendt syntes du mindst om?

Det må helt klart være Oprah Winfrey, en ellers meget vellidt dame. Og misforstå mig ikke, det er da rart der findes mennesker der gør noget godt for andre mennesker der måske ikke har det helt optimalt. Men jeg har (og har altid haft) en mistanke af at Oprah ikke helt gør det af de rette årsager - men mere fordi hun selv tjener styrtende med penge på det. Og igen, jeg ville da også redde hele verden og mere til hvis jeg fik mange millioner kroner for det, men det er da lidt lusket.

2013.

Jeg vil egentlig bare sige forsinket: Velkommen til at 2013.

Det er trist jeg allerede er kommet bagud med bloggeriet. Men jeg har simpelthen været så træt og udmattet. Men nu håber jeg på at jeg er ved at komme ud af min dvale, og klar til at komme lidt igang igen. Vi ses senere.