mandag den 28. januar 2013

Dagens Smiley..


Jeg har en rød notes bog, den bruger jeg til at holde styr på alt og ingenting. Der skriver jeg om mine tanker, huske lister, citater, telefonnumre. Det er også i den jeg tegner når jeg ikke kan sove. Den røde notes bog er noget af det jeg holder aller mest af, den er meget personlig og den er en af de tre ting jeg ville tage med ud af en brændende bygning.

I bogen har jeg lavet et smiley-system der går ud på at jeg hver aften inden jeg går i seng udfylder en cirkel med en smiley jeg syntes beskriver dagens humør. Der er plads til 108 smileyer, og når de alle er fyldt er det meningen at jeg vil regne ud hvor mange gode dage jeg har i forhold til hvor mange dårlige dage der er - på den måde for jeg styr på hvordan mit humør i gennemsnit er - og om der er grund til forandring.

Jeg syntes selv det er en ret god idé - da jeg tit har svært ved at placere hvordan jeg egentlig har det. Og jeg er bare blevet træt af at skrive dagbog. På denne måde er det bare lidt sjovere at holde styr på humøret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar