Jeg er færdig med at gå til behandling hos Opus, som ellers er dem der har taget sig af min sygdom de seneste 5 år - Hvilket i sig selv er rigtig ærgerligt. Da jeg føler de har gjord rigtig meget godt for mig - og jeg altid har følt mig taget godt imod derude. De mennesker der har været inde over har altid været top professionelle, men samtidig også nogle varme mennesker hvor jeg aldrig har tvivlet på at de virkelig ville mig det bedste. Men fem år er det højeste man kan være der, så det er på tide at jeg flyver videre...
Derfor var jeg også til min første rigtige samtale hos Distriktspsykiatrisk Center i dag - og jeg syntes allerede det er meget tydeligt at de ikke hjælper i samme omfang som Opus tilbyder, men det har jeg nu heller ikke forventet.
Jeg har så fået tildelt en kontakt person derude, som var hende jeg snakkede med idag - og jeg må indrømme at jeg ingen kemi følte overhovedet. Og jeg følte lidt at der var en pinlig tavshed og at jeg selv skulle føre ordet uden helt at vide hvad hun egentlig gerne ville vide. Det var bare akavet og ligegyldigt.
Der går en måned før jeg igen skal der op - og der håber jeg at jeg får et andet indtryk af det hele, for lige nu har jeg virkelig svært ved at se hvad de skulle kunne hjælpe mig med, når nu vi ikke engang kan kommunikere. Hvis det ikke bliver bedre, ja så ved jeg snart ikke hvad jeg skal stille op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar