mandag den 6. februar 2012

I babyens tegn.

Denne weekend må have stået i babyens-tegn, og efter sådan en weekend er det svært ikke at blive en smugle skruk! Normalt er jeg fuldt klar over at en baby ikke er på listen over ting jeg lige står og mangler - for hvad skulle jeg da bruge en baby til når månedens højdepunkter alle sammen handler om druk?

Men i fredags fødte min storesøster mig en smuk lille niece. Ikke at jeg har mødt denne niece endnu, men på de billeder min mor lige har vist mig var hun altså smuk. Så der er helt klart idyl i det lille hus. Altså, når nu min søster brugte sin fredag på at føde en lille stjerne, derfor vil jeg meget gerne bruge lidt af dette blog indlæg på at sige kæmpe meget tillykke til min søster, hendes mand og de to storebrødre. TILLYKKE!

Lørdag eftermiddag gik på min bedste venindes baby-shower - jeps, nu er endnu en amerikansk tradition kommet til Danmark! Det var mama-Lise (min bedste venindes mor) der havde stået for festen - og den må man sige bød på lidt af hvert. F.eks. vanilje is med agurk, ja gravide kvinder spiser sære ting! Men jeg kan fortælle at det smager faktisk helt ude mærket, lidt sært men ude mærket!
Men faktisk deltog jeg ikke særlig meget, pga. ekstrem tandpine - hvilket hæmmede mine sociale færdigheder en del, så der var ikke meget snak, men det vigtigste er vel også at jeg dukkede op.

Det var nok babyer for denne omgang - og selvom jeg blev lidt skruk, spiser jeg fortsat mine p-piller.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar