De seneste par dage er alle teenageminderne væltet op i mig, min første forelskelse, min første bytur, skænderierne med min kære mor, den mærkelige mode, naiviteten og jeg kunne blive ved! Men hvad jeg husker bedst er tiderne på den gamle rideskole som jeg brugte stort set hver evig eneste dag på, andre unge gik i fritidsklub - jeg gik på rideskole.
Jeg havde gennem min barndom og ungdom prøvet uendelig mange sportsgrene, men der gik aldrig længe før at jeg stoppede igen, for jeg kunne simpelthen ikke finde kærligheden til sport, indtil jeg pludselig var endt til ridning - Det kunne jeg ikke få nok af, jeg blev hurtigt knyttet til mange af hestene, og det at det hele gik ud på et samarbejde mellem hest og rytter var meget mere mig en at sparke til/kaste med/slå med til en bold. Og jeg må jeg har sgu haft nogle af de bedste tider i mit liv ude hos hestene.
Alle disse tanker har fået mit til at indse, jeg bliver nødt til at begynde at ride igen - så nu har jeg sat en eftersøgning i gang omkring at finde en sød pony jeg kan tage med ud i skoven til forår.
Ønsk mig held og lykke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar