onsdag den 29. februar 2012
Udfordringen: Ugens gode gerning.
Jeg valgte at starte månedens udfordring en dag for tidligt, da den først skulle være skudt i gang i martsmåned, men da denne uge jo både lå i februar og marts tænkte jeg at det var acceptabelt at begynde i dag.
Min første gode gerning er ganske vist ikke en af de største gode gerninger i verdens historien, men da det kun er for en halv uge, og fordi lidt også har ret - så gælder den altså!
Jeg valgte nemlig at bruge nogle af mine penge i røde kors genbrugs butikken på Gammeltorv, hvor jeg blandt andet fik et par jeans til 68 kroner - Virkelig billigt, og så går pengene til et godt formål - I kan læse om røde kors arbejde her.
Jeg elsker at shoppe tøj, så det var dejligt at få lov til at shoppe for en god sags tjeneste, og selvom jeg ikke købte for særlig mange penge så hjælper det jo stadig lidt - og så fik røde kors da også lige lidt gratis reklame til de få mennesker der læser min blog. Win-win.
Jeg har hørt mange snakke om hvor klamt genbrugs tøj er, men jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor det er så klamt at gå i en jakke som en fremmed person har gået med før i tiden - den er jo for filan da blevet vasket i mellemtiden. Okay, jeg må indrømme jeg aldrig ville købe et par brugte trusser, men jakker, bukser, trøjer osv. kan jeg ikke se problemet i at købe brugt - og så er der jo mange penge at spare, og selvom det meste tøj i genbrugsbutikker tit er mindre kønt og ret mormor-agtigt at se på så gemmer der ser altså noget guld rundt omkring på stativerne. Jeg syntes helt klart at det er et kig værd og det er hverken første eller sidste gang køber brugt tøj.
Jeg føler mig allerede som et lidt bedre menneske.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar