tirsdag den 21. februar 2012
Næsten Normal Part II.
I anledning af at DR har valgt at sende Næsten Normal igen den 6. marts så var jeg i dag på fisketorvet sammen med Elizabeth for at blive stillet nogle spørgsmål omkring filmen, livet efter og en smule andet, som vil blive vist sammen med dokumentaren. Det var skide hyggeligt, spørgsmålene var gode, værten var sød, og vi fik snakket, fjollet og filmet en del, jeg føler selv at jeg svarede perfekt på alle mine spørgsmål, men det ved jeg jo først når jeg ser resultatet.
Men, jeg må indrømme jeg savner at tale til kameraet, omgås filmfolkende, fortælle en historie og alt hvad der hører med. Selv de ting jeg syntes var træls savner jeg, så som at gentage den samme sætning 100 gange for at få det på den helt rigtigt med, at gå ind af hver dør 2 gange, for både at blive set udefra og indefra, at stå op klokken lort om morgenen for at blive filmet når man lige er stået op og ligner lort - Ja, det kommer nok som et chok, filmfolkende sover altså ikke hjemme hos en, selvom det kunne være hyggeligt.
Ja, jeg savner det hele. Men jeg har også altid haft en lille drøm om at lave tv, og da jeg ikke rigtig kan finde ud af noget som helst, er en dokumentar nok den bedste løsning, for jeg er altså ikke lige typen der har lyst til at være med i et tomt reality program, bare for at få opmærksomhed - det er jeg alligevel for fin til.
Jeg forsøgte mig med at lave tv på produktionsskole engang - men jeg må sande at jeg er bedre til at stå foran kameraet end bagved det, og det er helt klart også sjovest - så helt ærligt, hvis jeg igen for tilbudet om at deltage i et eller andet, så vil jeg kraftigt overveje det.
Og så vil jeg lige berige jer med en bonus viden: Elizabeth og jeg var kærester tilbage i teenageårene, bare lige for at løbe lidt med sladder - det må man nemlig godt når det handler en selv.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar