De Juleløses Jul.

Som tidligere nævnt holdt jeg i år jul på Christiania i Den Grå Hal, sammen med en masse andre mennesker der ikke skulle holde en helt traditionel jul. Og jeg må sige at det var et super godt arrangement som jeg helt sikkert godt kunne finde på at gøre en anden gang. Jeg var der inde sammen med min mor, vores gamle underbo fra Enghave Plads og hendes bror - og jeg var meget spændt på hvad de ville syntes om sådan en jul - men der var intet at frygte, de syntes det var lige så godt som jeg syntes.

Det hele var bare super godt arrangeret, lige fra maden, til underholdningen som bestod af en masse alternativ musik. Hallen var fyldt til briste punktet med mennesker i alle mulige afskygninger - lige fra tosserne, til de enlige mødre, til de ældre damer - ja der var mennesker for en hver smag - hurra for mangfoldigheden.

Jeg vil egentlig bare sige til alle at de burde prøve en sådan jul, hvis de da ikke er bange for at hænge ud med diverse forskellige typer.

God bagjul.

2012 i billeder.

Hvis jorden går under idag..

.. Så vil jeg gerne takke: min mor for at have født mig, min kæreste for at have valgt mig, mine veninder for at være crazy nok til mig, min hund for altid at have troet på mig, min gamle klasselære for at slippe af med mig, og rødvin for altid at have været der for mig.

.. Men det tror jeg ikke bliver nødvendigt.

Sur i det offentlige rum.

Overskriften siger det hele: Jeg bliver sur når jeg færdes i det offentlige rum - men det er faktisk ikke rigtig min egen skyld, men alle de mennesker der ikke kan finde ud af at færdes rundt omkring med måde!

Og jeg vil meget gerne komme med nogle eksempler på mennesker i det offentlige der gør mig særligt bitter:

• Folk der skal stå midt på fortorvet og snakke, i stedet for at stille sig ind til siden så andre forgængere kan komme frem uden at våge sig ud på vejen/cykelstien.
• Bilister og cykelister der lige skal køre igennem den største vandpyt på vejen, og sprøjte den beskidte vand op på fodgængere.
• Folk der med vilje overser det (old gamle) skilt på rulletrappen hvor der står stå til højre, gå til venstre. Så svært er det altså heller ikke.
• Folk der med vilje larmer i stille kupéen.
• Folk der smider skrald på gaden, eller i uskyldiges cykelkurve. 
• Folk der løber efter metroen - så travlt må man bare ikke have.
• Folk der springer over i køen.
• Folk i nattelivet der udelukkende er der for at slås.
• Hustler-typer af alle slags.

Og der er helt sikkert mange'mange flere, men min hukommelse svigter lige nu.

En uge til jul.

Så er der en uge til jul - og i år bliver en lidt atypisk jul for mig. Normalt holder jeg en helt standart jul med familien, flæskesteg og juletræs-dans. Men sådan skulle det ikke være i år, så i år holder jeg jul kun med min mor og en masse fremmede mennesker i Den Grå Hal på Christiania. Og jeg må indrømme at faktisk glæder jeg mig lidt til at prøve noget anderledes til jul.

Så hvis der er nogle der ingen planer har den 24. december så kom og join min mor og jeg på staden.

3. Advent.

Idag fik jeg en hårbørste og hårprodukter (Shampoo og Styling Spray) fra Gun-Britt. Jeg har før hørt om Gun-Britt men jeg må indrømme jeg aldrig har prøvet nogle af hendes produkter, så det er spændende om det er noget for mig. Det sidste lange stykke tid har mit hår været meget slidt, så det kunne da være rigtig dejligt hvis produkterne gavner lidt der.

Overfladisk..

Jeg har selv lagt mærke til at bloggen her for flere overfladiske og ligegyldige indlæg - som ingen (ikke en gang mig selv) kan bruge til noget som helst. Og det beklager jeg selvfølgelig - Men hey - det passer da meget godt til bloggens titel. Dette skyldes igen en hård periode - som jeg vil åbne op for senere når overskudet er til det. Dog vil jeg fortsætte lidt med mine kedelige indlæg - da jeg syntes det er bedre end ingen indlæg.

Bum bum..

Hvilken kendt syntes du mest om?

Åh, den er svær. Der er mange kendte jeg syntes godt om, især danske kendte. Men jeg må jo kun vælge en, og selv om det er næsten umuligt er der stadig en der virker skønnere end de andre..

Og det er Kira Eggers!
Der er mange grunde til at Kira er min yndlings kendis, det er både fordi hun som nøgenmodel har et dejligt frit syn på kroppen, fordi hun kæmper så meget for dyrende, fordi hun virker som en utrolig varmhjertet person, og fordi hun er så flot.

Og selvfølgelig følger jeg Kiras hyggelige blog: dkira.com/

Sort hår.

.. Og ingen make up.

2. Advent.

Så er det tid til årets anden advents-gave - Som bestod af en Øjenmakeup Fjerner fra Matas egen serie og en Lash queen mascara fra Helena Rubinstein. Igen noget jeg kan bruge. En ekstra Mascara er altid godt, og makeup fjerner havde jeg ikke i frvejen.

Jeg er blevet rigtig glad for sidste uges gave, især body lotionen, der fungere rigtig godt på min hud.

Hvis du kun måtte spise en ret resten af dit liv, hvilken ret skulle det være?

Helt sikkert tortillas. Egentlig har jeg to livretter - og selvfølgelig valgte jeg en af dem, valget stod mellem tortillas og carbonara, som er to retter jeg som regel altid har lyst til. Grunden til valget endte som det gjorde er fordi der er så mange måder at lave tortillas - så det ville jo faktisk kunne lade sig gøre at spise nogenlunde varieret på trods af jeg kun måtte spise en ret.

1. Advent.

Jeg har netop åbnet min første adventsgave (tak mor) og jeg må sige jeg er godt tilfreds - den indholdt følgende: En bodylotion og en sukker bodyscrub fra Matas Natur, begge med aloe vera og en Body Lab handske, som er noget jeg altid kan bruge - hvad er bedre end et langt karbad efterfuldt af en lækker creme?

Men nu vil jeg vente spændt på det igen bliver søndag - og så håbe på at den næste gave er lige så skøn.

Skam jer..

Nu er det vist på tide med et surt opstød på bloggen. Og på forhånd undskyld for at det ikke bare er et lidt men til gengæld meget surt opstød.

Jeg har lige læst disse artikler:

http://www.jv.dk/artikel/1480598:Esbjerg--Naboer-i-oproer--Kommunen-koeber-parcelhus-til-seks-tvangsanbragte-boern

Og:

http://ekstrabladet.dk/nationen/article1870419.ece

Og jeg må indrømme det gør mig mere vred end sur at der findes så intolerante og dømmende mennesker, og så her i velfærds Danmark. Tænk sig at dømme en lille flok omsorgssvigtede børn på den måde, tænk sig at voksne mennesker er så hårdhjertede at de ikke kan finde rummelighed på deres vej til en flok børn med problem forældre kan få en ny chance i samfundet.

Jeg har virkelig svært ved at sætte mig ind i at beboerne på Jupitervænget tager sådan på vej over at skulle bo side om side med nogle stakkels børn som i forvejen ikke har det for let. Det skræmmer mig virkelig at beboerne har så travlt med at antage at denne søskendeflok er problembørn, at det er "dårlige" børn, før end de overhovedet har mødt børnene. Hvem siger ikke det er en flok søde og rare børn som bare har haft en dårlig start på livet? Hvem siger at disse børn ikke kan være med til at bringe liv og glade dage på Jupitervænget? Kan man ikke være et fantastisk barn med gode værdier bare fordi ens forældre ikke lige er egnede til at tage vare på en flok børn?

Det der skræmmer mig aller mest ved disse fordømmende mennesker er at der kommer grunde som at huspriserne måske muligvis vil falde en lille smule pga. de nye naboer - Altså helt ærligt. Jeg tror virkelig ikke på at huspriserne styrt dykker pga. 6 omsorgssvigtede børn flytter ind - og selv i fald af priserne daler en bette smule, er menneskeliv (endda børneliv) ikke vigtigere end en lille slat penge?

Come on, Jupitervænget. Kunne det tænkes at hvis i viste jer fra jeres gode, kærlige og rummelige side overfor disse børn at de måske faktisk viste sig at være nogle gode venner til jeres egne børn, at de måske slet ikke var så slemme igen? Tænk sig hvis i viste dem en smule tillid og gav dem en chance for at føle sig velkomne at de måske viste jer den tillid tilbage og voksede op og blev nogle godhjertede mennesker.

Det er smukt, at hjælpe andre mennesker - Især her i julen.

Og slutteligt vil jeg fortælle jeg selv boede på en ungdomspension på en lille villavej - Hvor vi boede 5 unge mennesker med hver vores problemer. Men til tråds for det har vi aldrig været til gene for vores søde naboer. Så det kan altså lade sig gøre.

  

Stadig Lungebetændelse..

Jeg har jo før skrevet om min tur op til Hr. Lægevagt, og at jeg endte på pencillin. Problemet er at det bare ikke var nok - Så jeg måtte i mandags en tur op til min egen læge og blive stukket lidt i (Som også tidligere nævnt at jeg ikke er glad for) for at finde ud af hvorfor jeg stadig hostede, og havde av i ryggen og som forudset havde jeg stadig lungebetændelse og fortrukket en muskel af alt det hosteri. Så nu er jeg atter på en ti dages pencillin kur. Mit liv er skønt :(

Musik.

Jeg vil følge moden, og dele min musiksmag med jer. Såå. Fortiden høre jeg ISÆR disse numre:

Marie Key, fordi jeg siden hendes første album har været helt vild med hende og hendes ret specielle musik. Hun er bare skøn.

The Cure, kan og skal ikke undværes - I min verden er de simpelthen uundværelige, og de har lavet så meget fantastisk musik igennem tiden. 

Von Dü, løber nok med titlen som mit yndlings band, pga. deres underlige tekster - og iørefaldende musik. Og ikke mindst deres hotte forsanger.

Lucas Graham, fordi deres musik bare er fantastisk, og virkelig skiller sig ud fra mængden. Især dette nummer er gået lige i hjertet på mig.

Hvad er du gladest for ved din personlighed?

Tja, det er faktisk et rigtig svært spørgsmål, for jeg syntes sådan helt generelt jeg er et rimelig godt menneske selvom jeg egentlig ikke gør de helt store gode gerninger i livet. Og jeg syntes selvfølgelig også jeg har nogle ret gode værdier (syntes alle ikke at de har det?). Men for at komme til sagen så tror jeg det bedste ved mig selv er at jeg er ret tolerant hvad handler om forskellighed og mangfoldighed. Jeg sætter pris på menneskers forskelligheder både hvad gælder udseende, personlighed og livsstil - og det finder jeg meget vigtigt. Jeg ville kede mig af en verden uden forskellighed, jeg syntes virkelig at det vi ikke er ens er det der gør gadebilledet så smukt.

Jeg kan faktisk finde skønhed i de fleste mennesker, lige fra poptøsen i mærketøj til den hjemløse foran Super Best til manden i kiosken med turban. Forskelligheden fortæller jo så uendelig mange forskellige historier.

Hvad er du gladest for ved dit udseende?

Jeg er egentlig generelt ret glad for mit udseende - det kunne jo være meget værre. Men der er selvfølgelig altid noget man er mere glad for end andet, og det gælder naturligvis også hos mig.
Det jeg er aller gladest for ved mig selv er mine store mørkebrune øjne, jeg syntes virkelig jeg har flotte øjne, og dejlig lange øjenvipper.

På de dage hvor jeg virkelig føler mig som en pose lort prøver jeg altid at sætte focus på mine øjne, da de aldrig skuffer mig.

Hvis du måtte bo i hvilket som helst land, hvor ville du så bo?

Det er nemt.. Danmark :D - Jeg har det sgu meget godt lige her.

Det var kattens..

Det var kattens er vel en meget passende overskrift - Det viser sig nemlig at rygtet om at den menneskelige kat Dennis Avner AKA Stalking Cat er død, eftersigende af selvmord. Så først og fremmest hvil i fred.

Mange ville nok mene at han var lidt af en freak, og det er nok også rigtig nok. Men man må alligevel give ham at han turde skille sig ud fra mængden og gå efter hans egne drømme omkring skønhed - og det har jeg sgu respekt for. Jeg syntes verden har mistet en mand med nosser - og jeg kan ikke selv lade være med at se en lille smule op til Dennis, ikke fordi jeg syntes at han bizarre udseende var pænt, men fordi han turde gå sine egne veje - jeg er selv altid har gjord med mit udseende hvad jeg syntes er pænt med hensyn til tøj, hår, piercinger osv. selvom det ikke altid lige frem har været mode rigtigt. Dog ville det for mig aldrig nå så langt, men alligevel.

Så igen, hvil i fred Dennis - Jeg håber du nu er et bedre sted.

*Host Host*

Hvis jeg skal være ærlig så bliver jeg nødt til at indrømme at jeg virkelig ikke er god til læger - og jeg derfor har bildt mig selv ind at alle sygdomme forsvinder af sig selv med lidt tålmodighed. Jeg ved ikke hvorfor det er at jeg har dannet mig denne modvilje omkring læger - da jeg egentlig aldrig har været udsat for en læge der på nogen måde har været modbydelig overfor mig. Men ja, alligevel har jeg en lille smule lægeskræk.

Alligevel måtte jeg igår bukke under for den hoste og av i halsen der nu har plaget mig langt over en måned. Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud mere - og jeg måtte opsøge Hr. Lægevagt på Bispebjerg Hospital. Hr. Lægevagt var nu egentlig meget sød - og han konstaterede hurtigt at jeg var blevet ramt af en grim omgang lungebetændelse i min højre lunge. (Så nu har jeg også prøvet det). Og han gav mig nogle piller imod lungebetændelse jeg skal tage en gang dagligt i ti dage - og så burde mine lunger være så gode som nye igen. 

Problemet er bare at jeg ikke mindes jeg nogensinde har været på sådan en type medicin før i mit liv - og nu har jeg altså taget pille nummer to i pakken - og både igår og idag har jeg følt mig skæv - altså hash-skæv lidt efter pillen er taget. Hvilket undre mig, er det normalt? Der står intet om skævhed i indlægssedlen og jeg har ikke lyst til at ringe til Hr. Lægevagt igen - der er jo sikkert folk derude der er sygere end jeg. Og burde jeg ikke kunne holde til at føle mig lidt påvirket i ti dage når nu jeg før har været skæv hver dag i flere år før i tiden? 

Ja, jeg bliver dummere.

Jeg må indrømme at lige så meget klogere jeg bliver med alderen - lige så meget dummere bliver jeg. Og det er min egen skyld.

Jeg har før indrømmet at jeg er vild med tv-programmer som ikke ligefrem er lavet til folk der har prikker at rykke rundt med. F.eks. så som Fristet, Paradise Hotel, For lækker til love, Singleliv, Dagens mand og ting i den dur. Og allerede der er det jo en lille smule pinligt, men hey - vi ser det jo alle sammen om ikke i smug.

Men det er faktisk gået op for mig at det måske alligevel ikke er det der trækker ned i min intelligens, men at problemet nok nærmere er at jeg får stort set alle mine nyheder via Ekstrabladet, hvor den jo ikke får for lidt af ubrugelige facts, som altid kan diskuteres om egentlig kan kaldes facts.
F.eks. I dag har jeg valgt at fylde min slidte hukommelse (og derved nok slettet nogle vigtige informationer i erindringen) med historier som (hold nu fast!!) at Linie 3-Preben ikke dukkede op til Kronprinsessens kammerpiges begravelse - angiveligt pga. dårligt vejr. Dernæst fik jeg læst mig frem til hvordan PSY (altså rapperen) fandt på dansen til Gangnam style og hvordan burger salget hos Mac D falder lige fortiden, og sidst men ikke mindst fik jeg læst mig frem til at Pornostjernen Sophia August nu aflyser et sexorgie som ellers skulle have forgået med både mænd fra Danmark, Sverige og Norge.
Og ja ja, det skal der da også være plads til - Selvfølgelig skal der det. Men jeg kan stadig ikke lade være med at tænke på hvad jeg nu har glemt for at huske dette. Svaret får jeg nok aldrig.

Hvis du måtte lave/ændre en lov, hvilken skulle det så være?

Så er det på tide at blive en smule politisk. Langt om længe. For det kan jeg da også godt være - meninger har jeg nok af.
Og der er særligt et område i den danske lovgivning som jeg gerne så ændringer i. Det er en del af rygeloven som jeg syntes er helt urimelig. Nemlig den regel der siger at der ikke må ryges på restaurationer over 40 kvadratmeter, og mange vil nok nu tro at det er fordi jeg selv ryger at jeg er imod den lov - men det er det faktisk ikke. Det er mere fordi jeg syntes det er op til den der ejer restaurationen hvad der tillades på hans sted - så længe det ikke er ulovligheder, og lad os lige blive enig om at det ikke er ulovligt at være ryger i dagens Danmark. Jeg forstår godt at man f.eks. ikke må ryge i bussen som er en kommunal virksomhed, men jeg syntes ikke at staten skal blande sig så meget i private virksomheder som selv er ansvarlige om at få økonomien til at løbe rundt.
Og bevares, selvfølgelig ville det komme til at gå lidt ud over ikke-rygerne at der ville komme mindre røgfri gå-i-byen-steder, men de vil jo stadig være der og denne rygelov går jo også ud over de større restaurationer da mange rygere vælger de mindre steder hvor man må nyde en smøg til sin bajer - som selvfølgelig betyder mindre penge i kassen.

Ja, i min verden ejer man det man køber - og derfor burde det også være op til ejeren hvordan det skal forgå. Ligesom hjemme ved mig - der må ryges, og kan ikke-rygerne ikke lide det kan de jo bare besøge deres ikke-ryger venner i stedet. Bare sådan helt firkantet set. Der er noget der hedder udbud og efterspørgsel som simpelt går ud på at hvis man fjernede rygeloven og der efter det ikke fandtes ikke ryger restaurationer så er der bare ikke et marked for det - og så har folket talt.

Helt 100.

Hurra. Dette er mit indlæg nummer 100.

J-Dag.

Så er det langt om længe J-Dag og det skal traditionen tro fejres med en tur i byen og øl. Dog er jeg blandt de mange der syntes at julebryg smager noget så forfærdeligt, så det bliver nok kun en enkelt af den type øl og så i stedet en masse almindelige.

Egentlig er det lidt fjollet at fejre den samme øl hvert år med et brag af en fest spredt over hele landet - særligt når øllen ikke smager godt. Men der er nu noget charmerende ved at samle folk i byen og ellers bare give den gas, så på trods af fjolletheden håber jeg at det er en tradition som vil blive holdt i live mange år frem.

Men.. HVA' SÅ KØBENHAVN - SES VI I BYEN?!

Hvis du skulle være med i et hvilket som helst tv-program, hvad skulle det være for et?

Jeg har jo før indrømmet at jeg godt kan lide at være på - Og så sandelig også på skærmen. Så der er ingen tvivl om det overhovedet ikke ville gøre mig noget hvis jeg fik lov til at være med i et program efter eget valg. Dog har jeg ikke lyst til at være den nye Amalie, så programmer som Fristet og Paradise Hotel ville jeg gå en stor bue uden om - Selvom det da kunne være meget sjovt at deltage i Paradise hvis der altså ikke var kamera på.

Derudover så kan jeg godt lide spil og ikke mindst penge - så det ville jo være oplagt at vælge noget quiz af en eller anden art. Min første tanke var Hvem vil være millionær - men så alligevel ikke. For jeg ville helt sikkert være uheldig at få en masse spørgsmål om den kolde krig, som jeg virkelig ikke ved noget som helst om.
- Så efter lidt tænken er jeg kommet frem til at den perfekte quiz til mig er Deal or No Deal, som jo i bund og grund handler om at kunne sige stop imens legen er go! Og det tror jeg sagtens jeg ville kunne.
Jeg har faktisk spillet en del Deal or No Deal på computeren i sin tid - og der fandt jeg ud af at så svært er det altså heller ikke at skrabe i hvert fald 200.000 kroner ind - Hvis man da bare lige som jeg vælger at tro på at millionen altså IKKE ligger i den kuffert man har valgt. Og man er villig til at stoppe så snart banken begynder at sænke den pris ens kuffert er værd. Ganske simpelt.

Lorte lørdag.

Nu kan det da snart ikke blive værre. Det er en sætning man høre tit - og en sætning jeg ofte selv bruger, selvom det selvfølgelig er løgn, for det kan jo altid blive værre. Men på trods af det, så har jeg idag sådan en dag hvor det bare ikke burde kunne blive værre.

En ting er at jeg stadig er syg - og det er stadig min hals der driller. Men anden ting er at det stadig er vinter-agtigt, så meget at vi endda træder ind i vintertiden i nat. Men at man så oveni ikke har nogle penge, og derfor intet slik, kage eller sodavand har - DET går mig på. For sukker afhængigheden arbejder stadig på højtryk - så jeg skal da også leve med hovedpine, rastløshed og dårligt humør. Hurra.

Hvis du måtte ændre en ting på din krop, hvad ville de så ændre?

 
Hvis jeg skulle (og det skal jeg) ændre noget på min krop, så blev det mine bryster. Det er egentlig ikke fordi jeg er vildt utilfreds med dem - og mine tænder er nok skævere end mine bryster hænger, så helt galt står det altså ikke til selvom tyngdekræften har tråds en lille smule i kræft. Grunden ligger mere i at jeg har dårlig ryg og meget ofte har meget ondt i den - og så gavner det altså ikke at bære rundt på en H-skål.

Jeg ved endnu ikke hvilken BH-skål der ville være det mest optimale for mig, det vil jeg lade en læge og en kirurg om at vurdere for mig - de ved nok bedst. Dog håber jeg ikke på at skulle have alt for små bryster, for jeg vil dog gerne bevare nogle former.

En anden tvivl i den forbindelse er om jeg vil have implantater ind hvis jeg alligevel skal under kniven, da det da ville være meget sjovt at være med til at designe sine drømme patter - og det ville da helt sikkert styrke selvtilliden en smule. Men på den anden side er det måske lidt for kunstigt til mig. Jeg er jo egentlig ret naturlig i forvejen. Så det må tiden vise.

Hvis du skulle have en superkræft, hvad skulle det så være?

Ja, det er sgu et godt spørgsmål - der findes jo massere af top svedige superkræfter. Men jeg tror jeg snupper den med at kunne stjæle andres udseende. Det kunne da være sjovt at kunne være hvem man vil for en dag - desuden er den da også god hvis man ligesom mig godt kan lide at snage i andres privatliv. Og det er vel også en mulighed for lige at snuppe et put med L.O.C! Ja, den tager jeg.

Dog ville jeg også gerne kunne flyve, teleporterer mig og benytte mig af Jedi mind power! :D

Jeg udfordrer dig!

Ja, det gør jeg faktisk.
Jeg er lige gået igang med at spille Wordfeud igen - og jeg mangler nogle at spille imod. Så hvis du tør så hedder jeg rokzyrox derinde.

Vinterdepression, YAY!

Som paranoid skizofren følger der som regel også en masse følge-sygdomme med - Og jeg er ingen undtagelse! Som dagende bliver kortere bliver jeg mere og mere indelukket og utilpas, lysten til at sove bliver større og større. Ja, det ville passe mig glimrende at kunne gå i vinter hi.
Jeg føler mig ikke hjemme i mit hjem og jeg har ikke lyst til at gå ud - hver gang jeg prøver at tage mig sammen bryder jeg sammen i gråd. Faktisk kan jeg bare ikke tåle at bo i min krop.

Det kan godt være at jeg i virkeligheden har det meget let, og der i virkeligheden er mange mange mennesker der har det værre end mig - Men hvad hjælper det dog når man ikke har det godt?
Lige nu føler jeg at der er meget langtid til at solen igen vil smile til mig, at der er meget langtid til at jeg vil finde glæden ved at stå op og at der er langtid til jeg igen kan føle glæde ved livet og andre mennesker.

Jeg er stadig syg..

Jeg er stadig syg, og det er stadig av i halsen og hosten. Jeg vågner flere gange om natten for at hoste - så jeg går også og er meget'meget træt. Ja, jeg har det ganske forfærdeligt.

MEN; Nu har jeg taget mig sammen og skaffet en masse ting til at underholde og lette lidt i en hård efterårstid. Jeg har købt min yndlings vanilje the, en masse halstabeletter fra Vicks med forskellige smage, anskaffet mig filmen "The Carbin In The Woods" som jeg længe har ville se - Og lånt bogen "Hævnens Gudinde" af Sara Blædel, hvilket passer fint da jeg allerede er i gang med "Kald Mig Prinsesse" som jeg syntes er rigtig god. Så nu skal det hele nok blive lidt lettere.

Dog glæder jeg mig til at blive rask igen, så jeg kan finde overskudet til igen at lave andet end ligegyldige indlæg i denne blog :)

Hvilke 3 ting ville du tage med på en øde ø?

I og med jeg slet ikke har lyst til at bo på en øde ø, så er det jo meget oplagt at skrive en landingsbane, et fly og en pilot - men det er måske nok en lidt for let løsning. Så i stedet vil jeg prøve at være lidt realistisk.

Så jeg ville tage en sovepose, en kniv og et reb med mig, da jeg tror det er de ting der ville gøre jeg ville overleve længst muligt, og så ellers håbe på der en dag ville være nogle der kom mig til undsætning.
Som barn var jeg både spejder og var på campingtur hver sommer og min stedfar har lært mig at fiske- så jeg har da lidt erfaring med at overleve udenfor. Så mon ikke det ville gå i et par dage. :)

Syg igen.

Ja, nu er jeg blevet syg igen - Kæresten har smittet mig med en omgang snot i tuden, av i halsen, en masse hosten og feber. Hurra hurra. Derfor vil jeg ikke skrive så meget, men i stedet dele et par sjove og søde youtube videoer af dyr, da jeg elsker den slags når jeg er syg. Hyg jer.

Ikke mere fjolletobak..

Jeg behøver vel efterhånden ikke fortælle at jeg elsker at fejre mig selv? Og jeg ikke er bleg for at udlevere lidt mere af privatlivet end mange er. Og nu har jeg så endnu engang muligheden for at være stolt af mig selv - så selvfølgelig er jeg det.

Det er ingen hemmelighed jeg i mange år var svært glad for fjolletobak - Både i form af joints, tjullum, tjubang og bong. Og hashrygningen var i mange år hverdagskost i mit liv. Faktisk som tiden gik havde jeg svære og svære ved at forstille mig et liv uden at være omtåget af dette mirakelmiddel. For hvis man spurgte mig så var det hashen der holdt mig i live - det var hashen der holdt sammen på mig og uden den ville skizofrenien først tage pusten fra mig.
Men det skulle vise sig at sandheden var en helt anden - for med tiden blev jeg mere og mere paranoid og angst, det hele startede som mange andre hashbrugere oplever med en følelse af at folk kiggede på mig og dømte mig. Men med tiden blev det værre og for hver dag der gik blev det værre, til sidst begyndte jeg at se muligheder for hvordan folk kunne slå mig ihjel - og ikke kun fremmede men også folk jeg stolede på og elskede mig - faktisk alle. Tankerne gjorde mig mærkelig og sky fra folk.
Jeg fik konstateret hashpsykose - og det er nok det værste jeg er gået igennem i hele mit liv - så jeg besluttede mig for at stoppe med hashen og søge hjælp hos min mor, som lod mig flytte hjem til jeg igen fik styr på mit liv.

Og nu til sagen - Som i nok kan forstå endte jeg med at holde op med at ryge hash, og det er det jeg fejre - Nemlig fire år uden det snusk. Det første halve år, var et helvede - der var jeg sur, indebrændt og forvirret, men efter det halve år gik det op for mig at jeg for første gang i mange år havde det godt! Og at jeg bestemt ikke havde det godt da jeg røg, at jeg faktisk slet ikke brød mig om at være skæv og at hvert et bonghoved jeg tog faktisk fik mig længere og længere væk fra hvem jeg i virkeligheden var.
- Mit liv er ikke blevet perfekt af at holde op, men det er blevet nemmere - Og det er derfor at jeg syntes jeg har fortjent at bruge et indlæg på at fortælle mig selv hvor stolt jeg er af mig selv. Så Rokzy, du er for nice.

(Billedet er af en 18 årig mig - og min bong)

B-menneske.

Jeg har altid været b-menneske, og stor fan af at sove længe. Helst til over tolv hver dag. Ud over min medicin der gør en utrolig træt har jeg altid undret mig over hvorfor jeg ikke bare kunne stå tideligere op om morgnen - så jeg kunne få mere ud af dagen.

Men på det sidste har jeg faktisk stået lidt tideligere op - ca. ved en 10 tiden. Og derfor har jeg også fundet svaret: Alting er bare røvsygt om morgnen! 

Men hvorfor er det det? Ærligt jeg ved det faktisk ikke - det er bare som om alting mister lidt af sin charme og der hviler en tyk sky af depression og rastløshed i luften.  

Faktisk føler jeg mig lidt som en robot på autopilot om morgnen som kun finder tilfredsstillelse i cola (selvfølgelig Zero), smøger og kage. Og selv det er bedre efter klokken 12. 

Så et er sikkert, jeg må finde en morgen-hobby - eller bare begynde at sove længe igen!

Hvis du kunne købe en ting uanset pris, hvad ville du så købe?

Jeg ville egentlig have sagt en bondegård - men ved nærmere eftertanke gik det op for mig jeg nok ikke ville få kæresten til at flytte med på landet, så det kom jeg fra igen.

Til gengæld har jeg i mange år været helt forelsket i dette flotte Rolex ur, til den nette sum af 175.395 danske kroner. Ja, ganske vist er det dyrt - og jeg ved ikke om jeg nogensinde ville nænne at tage det på uden for hjemmet, da jeg jo er mester i at ødelægge og smide ting væk - men alligevel er uret en drøm.

Hvis du måtte ændre en ting i din fortid, hvad ville du så ændre?

Nu tager jeg så fat på mit første spørgsmål - og selvom det nok er et af de mere "alvorlige" spørgsmål, så er det nok også et af dem jeg har aller lettest ved at svare på.

Hvis jeg kunne lave en ting i fortiden om, så ville det helt klart være at jeg som hjemmeboende teenager var en del sødere ved min mor. For ærligt, så var jeg virkelig led imod hende - Mine dage gik ganske enkelt mest ud på at gøre dagen sur for min mor. Jeg var altid sur, kaldte hende navne og til tider slog jeg også på hende. Og måske følte jeg hun havde fortjent det, når nu hun havde født mig ind i denne onde onde verden, når hun lavede regler for mig, satte grænser for mig og forbød mig ting som hun ikke syntes jeg var gammel nok til selv at håndtere - sandheden var jo bare at NEJ - jeg kunne ikke håndtere det selv.
Det eneste jeg kunne var i virkeligheden at spænde ben for mig selv - Men det var altså sjovere at give min mor skylden for det end at indse jeg var en idiot af rang.

Til mit eget forsvar havde jeg det i virkeligheden bare rigtig dårligt og var psykisk syg uden at få den rigtige hjælp- og jeg havde brug for at få alle mine aggressioner ud på en måde. Men jeg vil altid have dårlig samvittighed over min adfærd overfor min søde mor.

Von Dü, Von Dü.

I morgen har Christiania 41 års fødselsdag - Og derfor gæster mit yndlings band Von Dü endnu engang Nemoland og selvfølgelig vil jeg være at finde der, og jeg vil opfordre alle andre til også at deltage til (i følge mig) efterårets største event. Læs mere her https://www.facebook.com/events/337033113054674/.

Ses vi i morgen på Nemo klokken 21.00, til en omgang Reggae/Dancehall?

20 Spørgsmål.

Jeg har besluttet der skal lidt mere gang i min blog - jeg syntes jo den er så hyggelig. Derfor har jeg skrevet 20 mere eller mindre seriøse spørgsmål til mig selv, som jeg igennem de næste par måneder vil få svaret så godt som muligt på. Der vil selvfølgelig komme andre indlæg ind i mellem spørgsmålende, men jeg tror de vil være med til at give mig lidt inspiration. I hvert fald er jeg sikker på at jeg vil lære mig selv lidt bedre at kende - og det skader vel aldrig. Spørgsmålende vil blive besvarede i den rækkefølge de står.

Og her er de 20 spørgsmål så:

• Hvis du måtte ændre en ting i den fortid, hvad ville du så ændre?
• Hvis du kunne købe en ting uanset pris, hvad ville du så købe?
• Hvilke 3 ting ville du tage med på en øde ø?
• Hvis du skulle have en superkræft, hvad skulle det så være?
• Hvis du måtte ændre en ting på din krop, hvad ville de så ændre?
• Hvis du skulle være med i et hvilket som helst tv program, hvad skulle det være for et?
• Hvis du måtte lave/ændre en lov, hvilken skulle det så være?
• Hvis du måtte bo i hvilket som helst land, hvor ville du så bo?
• Hvad er du gladest for ved dit udseende?
• Hvad er du gladest for ved din personlighed?
• Hvis du kun måtte spise en ret resten af dit liv, hvilken ret skulle det være?
• Hvilken kendt syntes du mest om?
• Hvilken kendt syntes du mindst om?
• Hvis det var muligt at holde alle dyr som kæledyr, hvilket dyr skulle du så have?
• Hvis du fik muligheden for at møde en død, hvem ville du så møde?
• Vil du brændes eller begraves når du dør?
• Hvis du måtte gøre noget godt for en person i dit liv, hvem ville du så glæde og med hvad?
• Hvordan håber du dit liv ser ud om 10 år?
• Hvad husker du bedst fra din barndom?
• Hvad er lykke for dig?

Det var så de 20 spørgsmål.

De der tømmermænd.

Af mystiske årsager ender min fødselsdag altid ud i asti og en helvedes masse forskelige shots, og i år var ingen undtagelse. Og som vi alle ved så er det noget der giver ondt i håret - Så idag har jeg lidt godt og grundigt af fuldesyge og selvmedlidenhed.

Heldigvis har jeg ikke været den eneste der har haft ondt af mig, næ nej. Kæresten og vores nye roomie (som er kærestens vens datter) måtte erkende at det var altså synd for mig. Så imens de fik gjord køkken rent og lavet lækker mad fik jeg lov at fede den i sofaen sammen med xboxen. Og det var lige hvad jeg havde brug for.

Lige nu er jeg stadig ramt af tømmermænd, så hoved og krop gør alt for at straffe mig for gårdagens alkoholindtag - så selv dette indlæg er et helvede at skrive, så jeg tror jeg vil stoppe her og spise mig tyk i medlidenheds regnbue is og ellers trække i min nye blomstede mormor pyjamas.

Endelig fødselsdag!

Ja, så kom dagen endelig! I dag er jeg trådt ind i mit 24. år, og det føles skønt. Vejret har jeg desværre ikke været så heldig med - selvom jeg ikke helt kan lure hvilke ugerninger jeg har lavet det seneste år? Eller egentlig hvilke ugerninger jeg har lavet hele mit liv - for det er ALTID dårligt vejr på min fødselsdag, og ærligt jeg forstår det ikke.

Indtil videre har dagen været god - jeg er stået op til cookies og the - til lidt chill foran computeren og fødselsdagssang i telefonen, rimelig standart.

Nu ser jeg bare frem til familiemiddag, gaver og fødselsdags druk på Bolchefabrikken med en veninde som bartender, det kan kun gå galt.

Jeg er rask..

.. Selvom jeg egentlig ikke har været syg. Men jeg har følt mig syg - jeg har været ramt af en ordenlig omgang sindssyge i form af PMS.

De sidste par dage har tårende bare ligget på lur bag øjnene - og i spændning ventet på den mindste anledning til at de kunne gå amok i selskab med vrede og meget grimme ord. Ja, der skal sgu ikke meget til før at mit ellers rimelig tålmoddige jeg forvandlede sig til en heks sendt fra helvede.

Hvis folk ikke tog telefonen, så kunne de rende mig, hvis kæresten kom 5 min. forsent så skulle han straffes, hvis kiosken ikke havde iskolde sodavand så kunne jeg da bare finde en anden kiosk. Så alt i alt har jeg de seneste dage været et helt igennem nedern menneske! Så når jeg kigger tilbage med mine nu normale øjne, så får jeg lyst til at sende mig selv i seng uden aftensmad!

Så skønne omverden, inderligt undskyld - jeg håber alt er glemt.

Pandekager!

Så har jeg sgu lavet pandekager. Hvis jeg skal sige det selv er jeg en ret god kæreste.

En gammel date.

Det her er sådan et meget meget personligt indlæg, selvom jeg nægter at gå i detaljer. Og det er også sådan et type indlæg der kun havner her fordi at jeg bare lige må ud med nogle frustrationer og jeg nægter at belemre folk der kender mig med det mere - det er jo efterhånden så langtid siden.

Jeg mødte engang en mand - og vi begyndte at date. Det hele gik fint i et par uger. Vi hyggede meget og drak en del - og vi havde ingen forpligtelser. Altså, det hele så meget flot ud.
Men, der gik hurtigt skår i glæden - for det viste sig hurtigt han var typen der truede folk - også dem han datede. Inden for to dage fik han truet mig, råbt af mig, skreget af mig, og faktisk krænket mig utrolig meget. Han var åbenbart den sjælende type der kun lod sine gæster gå på den betingelse at han måtte beholde alt deres tøj. Så som i nok kan regne ud tvang han mig til at forlade hans hjem uden noget tøj på. - Jeg endte dog med at få mit tøj igen efter en meget pinlig episode nøgen udenfor hans hjem - hvordan ved jeg ikke.
- Efter denne episode besluttede jeg mig for at ham skulle jeg aldrig se igen.

Virkeligheden ville dog noget andet! Der gik et par år, og jeg mødte min kæreste som jeg begyndte at date. Efter et par dages bekendtskab skulle jeg besøge ham - Og hvem sidder i rummet? Det gør selvfølgelig min gamle date!
Den gamle date bliver dog lige så bleg i ansigtet da jeg træder ind i rummet som jeg gør og han forlader selskabet inden jeg kunne nå at skabe en scene. Heldigvis. Men på et øjeblik vendte hele min nat af skam tilbage. Heldigvis viste det sig at min gamle date ikke var en nær ven af min kæreste, men bare en han havde mødt selv samme dag. Så jeg behøvede ikke droppe kæresten før vi overhovedet var kærester.

Og hvorfor skriver jeg det her? Det gør jeg fordi min gamle date er begyndt at spøge igen. Denne gang er det via. en ven som i forsøget på at ringe til mig, på en eller anden måde blev sendt videre til min gamle date i stedet for mig da han forsøgte at ringe til mig fra et nummer jeg åbenbart har stående på facebook. Og nu sidder jeg så igen inden sengetid med en stikkende fornemmelse i maven som føles som en blanding af skam, vrede og gamle uafklarede tanker.

Skæbnens ironi er så at det ikke er mere end et par timer siden jeg snakkede med kæresten omkring det at bære nag - og jeg stolt kunne fortælle at jeg i hvert fald ikke bar nag på nogle! Den illusion fik jeg lov at bevare i højest et par timer. Yes.

Sebastian Overgaard.

Så fik jeg læst "Snyd dig glad".
Og jeg vil da lige skrive et par ord om min oplevelse af bogen. Jeg ved endnu ikke om bogen har lært mig noget, om jeg er blevet gladere eller om min hverdag er blevet bedre nu - det vil jeg lige give et par dage/uger/måneder før jeg kan svare på det. Jeg ved ikke om jeg vil tage nogle af de "øvelser" der er i bogen i brug endnu. Det må tiden vise.

MEN, Jeg syntes bogen var utrolig underholdene - der var mange gange under vejs hvor jeg sad med et stort smil på læben. Så den var i hvert fald et kig værd.
Jeg syntes jeg fik et rigtig godt billede af "hvem" ham Sebastian Overgaard er, Sebastian er en mærkelig type der er svær er sætte i boks. Han minder helt bestemt ikke om nogle jeg kender. - Sebastian er sådan en person man aldrig ved hvad kan finde på, for han kan finde på hvad som helst.
Sebastian tør skilde sig ud, faktisk tror jeg slet ikke han ville trives hvis han var ligesom "alle de andre".
Der er ingen tvivl om at Sebastian selv har haft glæde af de metoder han skriver om - og at han er noget rigtig langt på den måde - Han virker som en oprigtig positiv person, til tider pisse skide irriterende positiv. Men alligevel som en rigtig god ven.

Sebastian er i hvert fald velkommen til at drikke en-kop-et-eller-andet med mig og Villy :D

Det der med charme..

Som så mange andre for jeg en gang imellem lyst til at skrue helt op for charmen og vise hele verden (Og selvfølgelig også kæresten) hvor sexet og fræk jeg egentlig er!
Der er de dage hvor jeg virkelig bare føler mig som en tikkende sexbombe der bare venter på at blive skudt af - Og bare springer ud over det hele så folk kigger og tænker "hvem er dog den hottie der? Hende må jeg bare snakke med".
Det er de dage jeg ender med vildt lækker make up, håret sat op i en spænende frisure, og måsen mast ned i et par stramme jeans - der jo er enhver god røvs bedste ven.

Problemet er bare - lige så hurtigt make uppen er lagt, ligeså hurtigt for jeg noget i øjet så mascaraen giver mig pandaøjne, på mystisk vis forvilder en bussemand sig helt over på kinden og jeg spilder selvfølgelig rødvin udover min hvide tank top.
Ja, det er sådan jeg er. Jo mere jeg gør for at vise jeg også er charmerende, jo mere ucharmerende bliver jeg!  Og jeg forstår det ikke, både fordi jeg er jo faktisk en ret køn pige - så hvorfor kan jeg ikke finde ud af at vise andre det?

Og så fordi jeg bare hver dag ser kvinder der bare gør det perfekt. Kvinder der aldrig spilder, der aldrig kommer til at spytte lidt når de taler, der kan bære en rød læbestift en hel nat uden den tværer den mindste smule ud, der aldrig bliver overraskede over hvor dårlig en kombination stiletter og brosten egentlig er. Ja bare kvinder der er skønne hele døgnet!

Helt ærligt, hvordan gør i/de det, når det ikke engang kan lykkes mig at være rigtig skøn i mere end fem minutter?

Endelig efterår.

Jeg har altid været glad for at bo i et land med fire årstider - for der er jo både gode og dårlige ting ved dem alle, og så er det med til at gøre året mere farverigt. Men selvom jeg elsker dem alle, så har vi jo alle en yndlings årstid og min er altså efteråret. Kloge hoveder ville fortælle mig at efteråret altså ikke begyndte i dag - men for elleve dage siden. Men jeg er altså ikke enig.

I dag er efterårets første regnvejrs dag - hvor det regner så det kan mærkes. Og jeg elsker det. Godt nok vil jeg helst undgå at skulle ud i det, men at sidde lunt inde i stuen med en kop the i hånden og et tæppe svøbt om kroppen imens man kigger ud på dråberne der rammer gaden, altanen og ruden der er altså bare sagen - helt ud af det blå er der ægte sommerhus-stemning midt inde i stuen i Nordvest København.

Efteråret byder også på trøje-vejr - altså et vejr hvor at man aldrig hverken sveder eller fryser hvis man bare har en langærmet trøje på. Og der findes så mange fede trøjer ude i butikkerne. JEG skal i hvert fald ud og shoppe trøjer når der igen kommer penge på kontoen.

Og for lige at minde om det igen - så er efteråret også tiden hvor jeg har fødselsdag (om nu 11 dage) og som allerede skrevet så er det jo min yndlings dag på hele året. Og det tæller jo også lidt.

Godt efterår folkens.

Snyd dig glad.

Da jeg var på besøg hos min mor den anden dag faldt jeg over bogen "Snyd dig glad" af Sebastian Overgaard (hvem han så end er) og tænkte at den måtte jeg da kigge nærmere på. Så jeg besluttede mig for at låne den.
Jeg er endnu ikke gået i gang med at læse den, men det er klart min plan at begynde her en af dagene. Egentlig er jeg ikke til bøger om personlig udvikling - altså ikke fordi jeg nogensinde har læst en bog i denne genre, men mere fordi jeg har en fordom om at de fleste er skrevet af rimelig almindelige mennesker der pludselig har besluttet sig for at de da også godt kan være lidt hokus pokus-agtige hvis det nu skal være.
Men nu har jeg altså besluttet at lægge fordommene bag mig og give genren en chance, både fordi bogen virker utrolig enkel at læse, i et friskt sprog og aller mest fordi jeg egentlig godt vil snyde mig lidt gladere end jeg er, hvem vil ikke det?!

Nå men, når jeg nu engang er færdig vil jeg da vende tilbage og skrive et indlæg om bogen, og fortælle om den lever op til mine fordomme eller om det faktisk lykkes mig at blive lidt gladere ved hjælp af snyd.

Befri Villy.

Eller han befriede vel sig selv. Men en overskrift skulle der jo til.
Vi ved nok alle sammen at SF's formand Villy Søvndal forleden dag trådte af som formand - Og det er jo så derfor at jeg vil dedikere dette indlæg til den kære Villy.

Der er mange meninger om Villy - Især disse dage. Men nu handler dette jo om MINE meninger om manden og dem har jeg massere af.
Jeg syntes nu at vores udenrigsminister er en ganske nydelig mand, en rigtig hygge onkel og lidt af en spasmager. Ja, jeg er vild med Villy.
Jeg syntes at Villy har gjord en masse godt for SF, og da også for underholdnings branchen. Jeg har hørt en masse mennesker brokke sig over politikkerer der deltager i underholdnings programmer, men jeg syntes nu det er fint nok - og ganske hyggeligt så længe det altså bliver gjord i fritiden..

Afslutningsvis vil jeg da også lige sende en personlig hilsen:

Kære kære Villy, bliv med at være dig selv, bliv ved med at gøre dig bemærket, jeg håber jeg ser meget mere til dig i tv'et, både politisk men også i de forskellige hygge programmer. . Jeg syntes du er skøn, og jeg ville bestemt ikke sige nej til at mødes over en kop-et-eller-andet en dag.

Hip Hurra..

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tillykke til min kære mor, der fylder 48 år idag. Kæmpe tillykke mor, og tak for alt du har beriget mit liv med indtil nu.

-Og så selvfølgelig en lille hilsen fra Tommy Seebach.

Jeg er ikke perfekt.

Jeg sidder atter en gang og tænker på hvor mange bjørnetjenester (af den gamle betydning) jeg egentlig gør mig selv. Her menes der altså hvor mange dårligevaner jeg egentlig har. Og jeg vil bruge dette indlæg på at lave en liste over de værste - så jeg altid kan kigge tilbage og endnu engang prøve at ændre dem.

• Smøgerne, ja den værste vane er vel de 30 smøger der bliver suget på en helt almindelig dag + de 10 ekstra på en bytur. I virkeligheden er det jo ikke kun hammer usundt - det er også grimt, dyrt og lugtende. Jeg har mange gange prøvet at stoppe - men det er aldrig lykkes i mere end tre uger. Jeg har rygrad som en vandmand.
• Neglebidning, og neglepilning. Ligesom rygning er det helt vildt grimt - og ret ulækkert. Derudover slet ikke spor feminint - Jeg ville ønske at jeg også kunne pynte mine negle med alverdens glimmer og sjove farver, men det går bare ikke. Det værste må næsten være at selv når jeg tager mig selv i at bide negle og tænker jeg hellere må stoppe så kan jeg bare ikke - for det er jo ret beroligene.
• De søde sager, indrømmet. Jeg ER sukker afhængig, og ikke bare lidt. Jeg har brug for sodavand, slik og kage hver dag ellers bliver jeg sur, for ondt i hovedet og ryster. Så jeg bliver bare ved, for jeg hader at være sur.
• Trafikken, jeg er en idiot i trafikken - i hvert fald på de små veje i mit lokal område! Hvis vejen er lille nok så glemmer jeg alt der hedder at kigge mig for. Hvilket jo kan ende rigtig galt.
• Ulvesprog, og girafsprog er noget vores mindste borgere lærer i en del institutioner og det går i alt sin enkelthed ud på at snakker man grimt snakker man ulvesprog og snakker man pænt snakker man girafsprog - Og selvfølgelig skal vi da alle snakke girafsprog for det er jo hyggeligere og lyder bedre. Men jeg er typen der snakker rigtig meget ulvesprog og det er faktisk en disciplin for mig at snakke ordenligt. Nogle gange skulle man tro jeg var den værste havnearbejder af dem alle - men jeg gør da mere og mere fremskridt i at holde giraftonen.

Jeg tror det var det - ellers kommer der en to'er senere hen.

Er jeg fristet af Fristet?

Åh ja, Fristet - Hvor langt vil du gå? Har nu været igang i over en uge - og man må sige at Tv3 har formået at for snakketøjet i gang rundt omkring i Danmark, ja det er faktisk slet ikke til at komme uden om. Der er jo intet som reality tv der kan få folk op af stolene - og nu lader det til at er folk forargede mere end nogensinde før.

Og nu burde jeg jo hoppe af glæde, for jeg har set alle seks afsnit - OG jeg elsker at blive forarget! Problemet er bare at det er jeg ikke. Ikke endnu i hvert fald.
Jaja, de skød en kalv, men helt ærligt - det sker hver evig eneste dag og de fleste af og spiser med stor glæde kalv hver og hver anden dag og det var nok kalvens skæbne og ende på spise bordet alligevel.

Nå ja, og så valgte de ikke at give en stakkels fattig familie et nyt hus - Og det er da utrolig trist at den fattige familie ikke fik et nyt hus, men tilgengæld fik de jo fikset det gamle hus en del - og fik desuden nogle kontanter oveni, så jeg tror nu at den thailandske familie er godt tilfredse.

Det er sådanset de to eneste udfordringer som deltagerne har fået som jeg kan sætte mig ind i at nogle syntes er direkte stødende - og jeg havde nok ikke selv skudt kalven og jeg havde nok foræret familen huset - men at deltagerne har valgt anderledes støder altså overhovedet ikke mig, måske er jeg bare ved at være kynisk eller måske er det bare gået op for mig at folk vil gøre en masse for penge og tv-tid. Og fred være da med det.

I kedelighedens tegn.

Som overskriften lyder har dagen i dag stået i kedelighedens tegn. Det er virkelig længe siden jeg har kedet mig så meget - men jeg må nu også indrømme at jeg heller ikke selv har gjord noget for at pifte dagen op overhovedet for det gad jeg bare ikke. Kæresten var ellers klar på at vi skulle ud på ballade med værtshus og hygge på Christiania - men jeg var ikke til at lokke overhovedet.
Idag er jeg nemlig sofa-menneske, den type der kun letter røven hvis der skal hentes snacks eller der er ild i huset. Typen der sidder med buksen åben og hånden nede i trussen, typen der sidder med chokolade-skæg i hele hovedet og stadig tænker "Jeg er sgu fandme da for lækker". - Ja den ynkelige type man aldrig må blive. Men hva' faen der er jo skide hyggeligt.

Måske er udtrykket "Kloge børn keder sig aldrig" skabt af en grund. Hvem ved?

20 Dage.

Jeg har nogle barnlige sider som jeg nok aldrig slipper helt af med, men er det ikke også meget godt at beholde lidt af barndommens glæder selvom man er blevet voksen? Jo, gu' er det så!

En af mine barnlige sider er at jeg aldrig bliver for gammel til at gå helt vildt op i mine fødselsdage. Faktisk går jeg så meget op i min fødseldag at jeg kan finde på at fejre når der kun er et halvt år til at jeg fylder år igen. De fleste vil nok syntes det er dumt - men jeg mener det er vigtigt at fejre sig selv hver gang muligheden byder sig - for hvis man ikke kan fejre sig selv, hvem kan så?

Nå, men i dag er jeg langt om længe startet med at tælle ned til min fødselsdag og nu er der altså "kun" 20 dage til at jeg kan fejre den 24. fødselsdag i mit liv. Som selvfølgelig skal traditionen tro fejres med mors mad i mors hjem sammen med den aller nærmeste familie og en lille bunke gaver. For bedre kan det altså ikke blive!

Jeg er også gået i gang med at skrive min ønskeliste til den store dag - Og det er bare aldrig nemt! Det er jo lidt sjovt - hver dag kan jeg finde rigtig mange forskellige ting som jeg lige står og mangler - men så snart jeg væbner mig med papir og kuglepen for at skrive det ned, så er mit hoved bare tomt for idéer. Hvorfor er det dog sådan? Det eneste jeg har kunne komme på på de to dage jeg har været igang er: Tilskud til ny mobil og 2 par bukser. Det går virkelig dårligt.
Jeg må finde mig noget inspiration et eller andet sted fra.

Køkulturen der forsvandt.. IGEN!

Der findes rigtig utrolig mange irriterende typer i denne verden, så hvis jeg skulle lave en liste ville jeg aldrig blive færdig - så det lader jeg vær med for alles skyld. Men der er dog en type mennesker der irriterer mig en lille smule mere end de andre - og sådan en type mødte jeg i banken idag!

Vi snakker selvfølgelig om den type mennesker der syntes at deres tasker skal sidde bedre end andre mennesker. Bevares, jeg kan da også godt lade min taske sidde godt på et sæde i det offentlige hvis jeg spotter at der er flere tomme sæder end der er folk - Men sidder jeg i en bank og kan tælle mig til at der er ti siddepladser og over 30 mennesker der venter - jamen så må min taske altså nøjes med at sidde på mit skød eller på gulvet, men mon ikke også den godt kan tåle det?
Det kunne damen i bankens taske åbenbart ikke, på trods af banken var fyldt med gamle, handicappede og børn så så meget som overvejede hun ikke at gøre plads til andre end hende og hendes (desuden rigtig grimme) taske - Så gangbesværede måtte altså leve med at stå op og vente i ualmindelig langtid - for Danske Bank havde da besluttet at på lønningsdag er det kun nødvendigt at have 2 ud af 5 kasser åbne - Folk har jo åbenbart god tid.

En tommel ned til tasker med luksus-vaner og Danske Bank.

Jorden kalder..

I  weekenden var jeg så "heldig" endnu engang at få stjålet min mobil telefon. Og jeg har atter måtte indse hvor meget sådan en lille dims kan påvirke ens hver dag!
Jeg trives ikke så godt med ikke at kunne ringe og sms'e - på trods af det ikke er noget jeg benytter mig af så ofte så dukker behovet op konstant så snart jeg ikke kan - Pludselig er det bare vildt vigtigt at vide hvordan folk har det, skrive en sød sms til en jeg ikke har snakket med længe osv.

Men det værste er ikke det at mangle mobilen, det værste er hvad der ligger på mobilen - f.eks. alle de numre jeg har mistet, som jeg måske aldrig for tilbage igen - det er jo ikke alle der har facebook, alle man løber ind i på gaden, ja det gør ondt at vide at der nok er nogle jeg aldrig kommer til at snakke med igen!

Derudover så er alle mine billeder i en fremmed persons hænder - og jeg aner ikke hvilke billeder der ligger på, om der evt. ligger billeder af mig i meget lidt tøj, fra skumle vinkler, i mærkeligt lys - taget for at tjekke i hvilken stilling og med i hvilket lys jeg ser tykkest ud (indrøm det girls, det gør vi alle). Billeder som ingen nogensinde skulle se.

Og så er der jo alle spillene der er gået tabt, som jeg aldrig bliver færdig med, fordi jeg er nået til level 10.000 og ikke magter at starte forfra med - det er da også lidt et tab.

Så nu skal jeg igang med at finde mig en lækker lavbudget mobil der stadig kan det hele - hvilket er svært at finde. Så hvis nogen har et forslag så sig endelig til.

Billeder og Opdate.

Det var så billederne. :D

Og så til opdateringen af mit liv. 

Sommeren er ved at være gået, og jeg skulle have brugt den på det der arbejdsprøvning - Hvilket jeg også gik i gang med. 2 gange om ugen skulle jeg møde op på noget der mindede om en produktions skole for tosser med folk i alle aldere, former og figurer. Der skulle jeg så bruge tiden på at lære fotoshoppens store'store verden, hvilket nok var det værste jeg kunne gå i gang med - for det kræver altså koncentration og kreativitet, to ting jeg bestemt ikke besidder. Så tiden blev brugt på at bande, svovle, kæderyge smøger og dansk rap på telefonen.

 Om det gik godt, det kan overhovedet ikke diskuteres - det gik elendigt! Jeg har dog ikke fået svar fra hvad kommunen syntes og hvad der videre skal ske, men jeg venter i spænding.

Min sommer er gået med en masse elendighed, og snak omkring indlæggelse - der dog endte ud i at jeg bare i uger ikke måtte være alene - noget af det mest ydmygende jeg længe har været udsat for - dog har min mor og kæreste været fantastiske i den periode.

Ja ok. Det blev ikke den mest positive omgang. Men fremtiden skal nok byde på nogle langt mere positive inputs.

Im Back!

Tjaaa. Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg droppede det her blogger noget - for jeg føler faktisk stadig jeg har en masse tanker uden idhold at byde på - Siden april har jeg stadig tænkt, lavet ligegyldige ting, taget en masse mindre heldige billeder, været en del af systemet og hvad der ellers høre til i en blog om helt og aldeles ingenting.

Så nu er jeg altså tilbage - og det vil jeg fejre med ændringer i designet på bloggen, en opdate, billeder og nogle nye indlæg. Det skal nok blive godt. :)

Jeg føler mig gammel når..

.. Jeg en hel weekend bare ikke magter byen!

Nu er det ikke fordi at jeg normalt er i byen hver weekend længere, men jeg plejer altså normalt at være rimelig let at lokke med i byen, hvis man da bare presser en lille bitte smule, men sådan skulle det ikke være denne weekend. Folk har ringet, folk har smset, folk har lokket og folk har presset og alligevel har jeg hverken været i byen denne weekend overhovedet - simpelthen pga. ting som "Jeg skal tideligt op", "Jeg har ingen penge" og "Jeg magter det bare ikke". Ja, ting der normalt slet ikke er noget problem.
Og jeg føler lidt det er et skridt imod at blive rigtig voksen. Eller mere voksen, eller et eller andet i den stil. For jeg er nu ikke specielt voksen, og gør egentlig ikke rigtigt voksne ting - Men jeg er i hvert fald ikke helt så meget en snotunge mere, som jeg har været.
- Om det er en god ting? Ja, det må tiden vise.

Undskyld..

Jeg dropper mine udfordringer - mine indlæg bliver nok lidt fraværende og negative det næste stykke tid, hvis jeg da overhovedet kan overskue min blog nu her.

Uden at sige for meget er der en del bekymringer i min familie lige fortiden, da ham der er hoppet i Limfjorden og er forsvundet er et familie medlem af mig. Og derudover går ellers heller ikke så godt.

Så.. Bær over med mig...

Bedre sent end aldrig.

Når man er bistands bums, skal man jo en tur på jobcentret hver 3. måned for lige at sige "Hej, jeg er i landet, hej hej." Og det troede jeg så jeg skulle i går, men det viste sig at det var langt fra målet med mødet - Mødet gik nemlig ud på at jeg langt om længe skal i arbejdsprøvning i forbindelse med søgning af førtidspension.
Så ja, det er vel egentlig meget godt, for det er jo det jeg efterhånden har ventet på i 5 år, men nu når det er lige om hjørnet så bliver jeg altså en smule (læs: meget) nervøs, for hvad skal jeg lave? Hvor mange timer om dagen? Hvad forventer de af mig? Hvad tid skal jeg op om morgenen? Ja, der er mange spørgsmål jeg ikke kender svaret på i den forbindelse.
Jeg vil godt indrømme at jeg er lidt af et vanemenneske, jeg er ikke god til at håndtere forandringer - mit liv er bedst når alting er som det plejer - problemet er bare, jeg syntes ALDRIG mit liv er som det plejer - og måske er det nok meget godt, men stadig angst fremkaldende.
Men en ting er sikkert, jeg vil tage dem med stiv pik og håret tilbage - nu skal jeg fandme vise hvad jeg er bygget af.

Man har vel lov at være heldig..

Ja, jeg har egentlig aldrig været den heldige type, og derfor blev jeg også overrasket da jeg pludselig vandt DENNE Give-Away, for jeg vinder jo aldrig noget - og det er også derfor jeg lige blev nødt til at blære mig en lille smule, så *blær blær*

Dette indlæg er faktisk lidt fjollet - for når alt kommer til alt, ja så tror jeg slet ikke på held eller uheld - jeg tror på valg, klodsethed, fornuft og tilfældigheder, så i virkeligheden så var jeg fornuftig at melde mig til Give-Awayen og så spillede tilfældighederne mig det puds og DERFOR vandt jeg.

Men, ja. Det lyder altså bare bedre at sige at jeg var heldig :D

Udfordringen: Billeder.

Selvfølgelig har jeg endnu engang fucked min udfordring op! Denne gang skyldes det at jeg har glemt min mobil som pt. er mit kamera hos en veninde, så det er ikke lykkes mig at tage nogle nye billeder. Dette skal dog ikke ødelægge min udfordring, så jeg vil tage to gamle billeder af noget jeg alligevel ville vise frem. Jeg håber at det går.

Billede 1: Af min mor.
Selvfølgelig skulle min mor være med, og selvfølgelig skulle min mor være billede nummer 1! For det er ikke til at komme udenom at min mor er den bedste i verden - selvom det har hun ikke altid været, i mine teengage-år var mor faktisk den værste i verden - vi kunne simpelthen ikke sammen. Men som voksen er det ligesom om det er gået op for mig hvor skøn en kvinde hun er. For det første har hun altid gjord alt for at os børn ikke har manglet noget og for det andet er hun bare skide god at snakke med!
Så klart min mor skal være med - for hende elsker jeg.

Billede 2: Af Molly.
Jeg bliver ved familien - og skriver en lille smule om Molly - som er min familie hund. Vi fik hende i den tid hvor jeg havde det aller sværest, og nok havde aller mest brug for hende. Molly og jeg har altid haft en fantastisk kemi og i den tid jeg boede hjemme delte vi værelse - og det var bare skønt.
Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden hende.

Udfordringen: Billeder.

Ja, nu er en ny måned startet, og det betyder jo at jeg skal i gang med en ny udfordring - og jeg har besluttet mig for at det ikke er sidste måneds udfordring der bliver taget op igen.

Denne måneds udfordring går ud på jeg hver uge skal tage to billeder af noget der enten beskriver mig, eller noget som har stor betydning for mig - og selvfølgelig beskrive hvorfor.

Det er så dejligt at være på landet.

Det er ved at være et stykke tid siden at der er sket noget her på bloggen - det skyldes at kæresten kidnappede mig en tur til Lolland hos en ven. Og det var måske lige det jeg havde brug for - en pause fra København, internet-debatter, facebook, byture, evigt ringende telefon og andre ting der normalt kan gøre mig små bitter! Nu når jeg er kommet hjem fra landet af kan jeg da også mærke på mig selv at jeg er fyldt op med helt ny energi. Så skønt. MEN - 10 dage var måske lige i overkanten, for jeg er trods alt bymenneske med kæmpe b! Jeg elsker byen - virkelig elsker.

Så der skal nok komme lidt mere krudt på bloggen nu!

En tanke fra år 2010.

har skrevet dette på 5 min, ved det ikke er helt fuldført, men vil godt lige høre hvad i har at sige? :D

Hun sidder i sin lille lejlighed, lytter til regnen der drypper på vinduet. Varmen spreder sig i hendes lille krop, halsen snøre sig sammen, hun prøver at sluge klumpen i halsen, men hun kan ikke, hun prøver igen og igen og igen men lige meget hjælper det, det vil ikke ned, i stedet for hun fornemmelsen af at hun skal kaste op, hun løber ud på badeværelset, men intet kommer op. hun har det skidt, virkelig skidt. det er mange år siden hun har følt den ensomhed. den dræbende ensomhed og desperation. hun tager mobil telefonen kigger telefonbogen igennem, så mange numre. men ingen at ringe til. der er ingen der ville kunne føle som hun gør. og hvad skal hun sige. hun gnuer telefonen i hendes hånd, hårdere og hårdere, indtil hun til sidst kaster den ind i væggen. tårnede begynder at løbe ned af kinderne på hende. hun vil bare ha det til at holde op. hun har lyst til at skrige, men lader alligevel hver. hun er svimmel, det er ligesom vækkende trækker sig mere og mere sammen om hende. hun er bange, hun vil ud. hun vil ud nu. hun tager sko på, og løber ud i opgangen. hun nåede ikke engang at tage jakke på. hun har kun sko, nøgler og en smøg. hun mærker regnen, de tunge dråber der vælter ned af hende. men hun er ligeglad, hun bemærker det knapt nok. hun er ude. hun ånder lettet op, hun har et minuts fred, fred for tankerne om pillerne i køkkenskabet, fred for knuden i maven, fred for det faktum at ingen elsker hende, fred for den dårlige samvittighed for aldrig at være den datter hendes moder har fortjent. hun har det godt, hun mærker et lille sus i maven når hun går på stien langs den lille å. træerne giver lidt ly for regnen, og jo længere hun går ind jo tættere bliver de store træer som kun for en måned siden stod tomme og nøgne og uden personlighed. men foråret har gjord dem til prægtige og stolte. hun tager et sug på smøgen, og smiler for sig selv. indtil hun begynder at grine. hun kan slet ikke holde op igen. en cyklist passere hende, han kigger på hende. men hun er ligeglad. hun har fred. hun går længere og længere ind. skoven bliver mørkere og mørkere omkring hende. hun kigger ned, ser en sten indrammet af et lille hegn. i mørket ligner stenen en lille pige der prøver at kravle op af mudderet. hun prøver at slå tankerne væk. hun ved jeg jo godt det bare er en sten. hun er jo for helvede et voksen kvinde. fornuften siger hun bare skal fortsætte, men alligevel kan hun ikke. hun kan gå tæt på stenen, men hun ikke tage skridtet forbi den. hun kan ikke, uanset hvor meget hun presser sig selv. hun kan ikke. hun stopper op, står som forstenet og kigger på stenen. indtil hun vender sig om og løber hun løber så hurtigt hun kan uden at se sig tilbage, et kort øjeblik føles det som om hun er med i en gyser, og at der i manuskriptet skal hun dø. hun skal dø i dag. hun ved det er fjollet, men tanken køre i ring oppe i hendes hoved. hun skal hjem. hun skal hjem nu.

Et stort spørgsmål.

En bekendt spurgte mig den anden dag "Hvis du selv kunne vælge, ville du så stadig være født skizofren?" og der blev jeg nødt til at svare noget så kedeligt som "Det ved jeg egentlig ikke rigtig", for det er jo et ret stort spørgsmål som kræver et velovervejet svar - og så hellere vælge ikke at svare end at svare med et idiotisk svar. Men nu har jeg haft et par dage til at gruble lidt for mig selv - og det har jeg så gjord.

På den ene side er der jo utrolig mange fordele ved ikke at lide af en så alvorlig psykisk sygdom som paranoid skizofreni nu engang er - jeg ville nok have haft en meget lettere teenagetid end jeg har haft - godt nok er det jo hårdt for alle at være teenager, men jeg tror bestemt ikke destruktive stemmer i hovedet, uforklarlig angst, og selvmordstanker hjælper på det. Derudover var jeg nok hvis jeg var rask nu i gang med en længerevarende uddannelse, som f.eks. politibetjent, måske var jeg i gang med at planlægge mit første barn, og jeg havde helt sikkert en hund. Et lille hyggeligt hus i provinsen skulle jeg snart i gang med at kigge efter - måske fandt jeg et super tilbud på et nedlagt landbrug.
Jeg havde nok sparet min familie for en masse sorger og bekymringer - nok været en bedre datter/søster/veninde igennem tiden. Ja, jeg kan finde mange fordele.
Men på den anden side, så har jeg haft et hårdt liv indtil nu, og det har sikkert været med til at gøre mig stærkere, og det har helt sikkert gjord mig til den jeg er i dag både på godt og ondt - og jeg er jo ganske udmærket som jeg er. Jeg har mødt en masse skønne mennesker igennem psykiatrien og min sidste ungdoms pension som jeg nok aldrig havde fået ind i mit liv på anden vis, jeg har lært at værdsætte alle de gode dage og de små fornøjelser.
Men vigtigst af alt, så kunne jeg slet ikke forstille mig at være en anden - så mit svar må nok være at "Ja, jeg ville vælge mit liv som det er nu, for på trods af alt det jeg er gået igennem så elsker jeg mit liv og vil ikke bytte med nogen anden".

Udfordringen: Ugens gode gerning.

Ja, det var jo meningen at jeg skulle bruge denne måned på at gøre gode gerninger, og jeg glædede mig endda til at skulle gøre det, så det hele startede jo egentlig fint nok. Men jeg har alligevel besluttet mig for at droppe denne månedes udfordring. "Hvorfor?" tænker i sikkert, og det vil jeg da gerne svare på.

Jeg har simpelthen ikke overskuddet lige nu, min ryg og nakke har i den sidste uges til gjord vanvittigt ondt, og jeg kan knap nok holde ud at hverken sidde eller stå og det er faktisk heller ikke rart at ligge ned. Derudover er mit hovede et stort rod, jeg tænker for meget, på alle mulige mærkelige ting, jeg alligevel glemmer 5 min efter - og jeg gider faktisk slet ikke noget som helst!
- Derfor mener jeg at det nok er bedst at udskyde det der udfordrings-pjat til næste måned, hvor jeg forhåbentlig har det bedre, man skal jo hjælpe sig selv, før man kan hjælpe nogle andre.

Jeg ved endnu ikke om jeg vil tage samme udfordring op igen, eller om jeg vil gå i gang med en anden - der er jo massere af valgmuligheder. Men det vil tiden vise.

Næsten Normal Part IV.

For et par uger siden var Elizabeth og jeg jo i fisketorvet, for at lave en opfølgning på Næsten Normal: Et år senere - hvor vi jo blev spurgt hvordan det er gået siden vores medvirken - Interviewet er nu kommet på DR's hjemmeside, og derfor skal det selvfølgelig også deles her. Desværre har jeg ikke kunne finde en video kun med interviewet, og altså ikke med hele dokumentaren - men hvis i ikke gider at se filmen igen kan i jo bare spole frem til de sidste 10 minutter af filmen.

Jeg vil lige forsvare mit ikke så kønne udseende med at jeg ikke har sovet natten inden, og desuden har tømmermænd.

Se det her.
- God fornøjelse.

Hvem der bare var en leguan.

- Det var da på tide at vise øglen frem!